Ny isolering skruer helt ned for larmen Papiruld, skabt på genbrug af gamle aviser, står nu måske for alvor over for sit gennembrud som lydisolerende materiale takket være et års udviklingsarbejde fra Sana Saleem og Curt Andersen

Ny isolering skruer helt ned for larmen

Knapt hver tredje dansker i lejlighed plages af nabostøj, men nu er der håb på vej. Papiruld Danmark har udviklet en ny type isolering, der halverer lyden i forhold til tidligere topprodukt

De lyde, vi ikke har lyst til, er dem, der generer os mest. Og faktisk er det knapt hver tredje dansker, der bor i lejlighed, som er generet af støj fra naboerne. Det viste en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, der i 2013 spurgte 14.265 danskere om deres oplevelser over to uger. En type støj der, som en række eksperter de senere år har påpeget, er skyld i dårlig søvn, stress, hovedpine, for højt blodtryk og øget risiko for hjertekarsygdomme.

Men nu er der håb på vej. I dybeste hemmelighed har Papiruld Danmark gennem et år udviklet på en ny type isolering, særligt til etageadskillelser og skillevægge, hvor trin fra overboen eller støj fra nabolejligheden generer. Det har fået navnet Papiruld Lyd og er lige sendt på markedet:

- Det er almindeligt kendt, at cellulosefibre har rigtig gode lydisolerende egenskaber. Men nu har vi udviklet et produkt, som lydisolerer dobbelt så godt som eksisterende papirisolering på markedet. Det er ikke set før, og det er vi selvfølgelig superstolte over, fortæller adm. direktør Claus Skov.

Svær udfordring
Det er produktions- og udviklingschef Curt Andersen, der sammen med teknisk konsulent Sana Saleem har stået bag udviklingen af Papiruld Lyd.

- De fleste kender lejligheder eller kontorer, hvor man kan høre alt, hvad der bliver sagt på den anden side af væggen. Og det er netop tale og lyde af trin, der er noget af det værste at slippe af med, så skal du have lyden dæmpet, handler det om at få den brudt i materialet. Derfor lå udfordringen i at finde en anden struktur og blanding af fibrene i papirulden, siger Curt Andersen og fortæller, at de efter en lang række forsøg med blandinger nåede målet kort før jul. En isolering, hvor fibrene var justeret i form og størrelse og et produkt, der pakkede sig tættere.


Sana Saleem ved testvæggen, hvor lydstyrken blev dæmpet til det halve i de høje frekvenser, når den var fyldt med den nye Papiruld Lyd sammenlignet med fyld af almindelig Papiruld Standard.


Uvildigt testet ni gange
Men hermed var spændingen ikke udløst. For et var, hvad deres egne målinger viste, noget andet kunne være tilfældet, når et uvildigt tredjepartsfirma gik ind og målte. Det blev Sound InVision, som blev sat på opgaven. De er eksperter i rum og bygningsakustiske målinger indenfor bla. Trin- og luftlyd og har bla. udført opgaver for Novo Nordisk, Det kgl. Teater, Domea m.fl.. De opbyggede et testlokale til formålet i fuld størrelse med både etageadskillelse og skillevægge i gips, hvor Papiruld Lyd blev blæst ind og målt. Ifølge Sana Saleem, der også er uddannet diplomingeniør, var det nødvendigt for at få en brugbar dokumentation.

- Rådgivende ingeniører og arkitekter har brug for præcise målinger med tal, de kan bruge i deres beregninger af konstruktioner. Hermed hvad den forventelige lydreduktion er med såvel Papiruld Standard som Papiruld Lyd. Så der blev testet meget grundigt over ni omgange af otte timer.

Første ordre i hus
Resultaterne var overbevisende. Sound InVision nåede frem til, at når det gælder etageadskillelser, dæmper Papiruld Lyd trinlyde med 8-10 db i forhold til en tom konstruktion, og det er dobbelt så effektivt som Papiruld Standard. Mens den for luftlyd i de høje frekvenser f.eks. tale, børneleg og støj fra tv reducerer lyden med op til 4 db mere end Papiruld Standard. Nu lyder 4 db måske ikke af meget, men alene en reduktion på 3 db svarer til, at lydstyrken halveres.

Så forventningerne til Papiruld Danmark er store, og allerede få dage efter at nyheden om Papiruld Lyd var sluppet ud, kom de første ordrer på blokken. Deriblandt en etageejendom, der skal have lyddæmpet etageadskillelserne.

-jhn


22/5 2015
  • Stor interesse for rådgivning om efterisolering af gulve

    Stor interesse for rådgivning om efterisolering af gulve

    gulve ›Tømrere og gulvlæggere står i kø, når der er tilbud om gratis rådgivning med de praktiske udfordringer ved efterisolering af gulve
  • Irsk kapitalfond køber dansk isoleringsspecialist

    Irsk kapitalfond køber dansk isoleringsspecialist

    isolering ›Norisol, der leverer løsninger inden for teknisk isolering, stillads og marineinteriør, får kapitalfonden Waterland som ny majoritetsaktionær. MS2 Invest fortsætter som medejere, mens Waterland skal bidrage til at udvikle forretningen
  • - Stenuld kan genanvendes igen og igen

    - Stenuld kan genanvendes igen og igen

    isolering ›Et samarbejde mellem Norrecco og Rockwool betyder, at mere brugt stenuld vil indgå som råvare i produktionen af nye isoleringsprodukter. Dermed reduceres behovet for at udvinde nye ressourcer, samtidig med at mængden af affald mindskes
  • Går sammen om at aflive fordomme om mineralsk isolering

    Går sammen om at aflive fordomme om mineralsk isolering

    isolering ›Der hersker usikkerhed om, hvordan man korrekt monterer og befæster i mineralsk isolering. Det vil Xella og Fischer nu gøre op med gennem et nyt samarbejde med fokus på oplysning, dokumentation og praktisk træning af håndværkere og fagfolk
  • Håndværkere drukner i byggeaffald

    Håndværkere drukner i byggeaffald

    politik ›En pludselig ændring af praksis betyder, at mange virksomheder ikke længere kan få afhentet byggeaffald, hvis det indeholder rester af mineraluld
  • Stop med at blande glasuld og stenuld

    Stop med at blande glasuld og stenuld

    isolering ›Den 1. maj udsendte Miljøstyrelsen en ny vejledning om midlertidig adgang til deponi for glasuld og stenuld, hvis det er tæt emballeret. Det skal løse udfordringen med ophobning af de to affaldsfraktioner, fordi det kan modtages på genbrugsstationerne
  • Præfabrikerede elementer fjerner kompleksiteten

    Præfabrikerede elementer fjerner kompleksiteten

    doere-vinduer ›Præfabrikation er ikke blot en praktisk løsning, men et gennemgående greb på tværs
  • Vigtigt også at hylde de gode holdkammerater

    Vigtigt også at hylde de gode holdkammerater

    isolering ›Hvert år uddeler Rockwool Kammeratprisen til nyudlærte tagdækkere og tekniske isolatører. De gode kollegaer og medstuderende spiller en vigtig nøgle til et godt studie- og arbejdsliv. For gode job og lønninger kan ikke alene fastholde de unge i byggeriet