Sikkerheden er i top
ANNONCE: Enhver arbejdsplads er forpligtet til at beskytte sine medarbejdere og sørge for at sikkerheden er i top. Derfor er det vigtigt at have fokus på sikker håndtering af de kemikalier, der arbejdes med på arbejdspladsen.
Ansatte, der har daglig hudkontakt med stoffer og materialer, har risiko for at udvikle hudgener eller andre gener. Kontakten med kemikalier kan blandt andet medføre irritation, ætsninger og eksem.
Risikoen for hudgener er særlig stor blandt automekanikere, maskinarbejdere, murere, malere og ansatte i byggebranchen. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan man arbejder sikkert med kemikalier, for en forkert håndtering kan koste dyrt.
Sikkerhedsdatabladet – det vigtige dokument
Sikkerhedsdatabladet er et vigtigt dokument, der oplyser om den lovlige og sikre brug af kemikalier. Formålet med sikkerhedsdatabladet er at give alle nødvendige oplysninger om, hvordan de, der arbejder med eller i nærheden af farlige kemikalier, skal beskytte sig selv mod sundhedsskade. Sikkerhedsdatabladet indeholder nyttige oplysninger om faremærkning, førstehjælp, værnemidler samt korrekt anvendelse, håndtering og bortskaffelse af farlige stoffer og produkter.
Alle leverandører af kemikalier har pligt til at forsyne brugeren med et sikkerhedsdatablad, særligt hvis kemikaliet leveres til erhvervsmæssig brug.
Krav til sikkerhedsdatabladet
Sikkerhedsdatablad forkortes oftest SDS eller MSDS (Material Safety Data Sheet). Der er en lang række formelle krav til sikkerhedsdatabladets format og indhold. Sikkerhedsdatabladet skal være let forståeligt og på dansk, hvis det udleveres til danske kunder. Det skal blandt andet fremgå klart, hvornår databladet er udarbejdet, hvem den ansvarlige for udarbejdelsen er, og så skal det være gratis.
Kravene til udarbejdelse af sikkerhedsdatabladet er reguleret af Arbejdstilsynet og findes i den europæiske kemilovgivning - REACH.
Sikkerhedsdatablade skal indeholde 16 obligatoriske punkter, der omhandler relevante forhold som for eksempel fareidentifikation, førstehjælp, brandfare, håndtering og opbevaring. Derudover er der nogle danske særregler, der skal indarbejdes. Det kan for eksempel være krav til håndtering af kræftfremkaldende stoffer, organiske opløsningsmidler eller regler for unges og gravides arbejde med de farlige kemikalier.
Desuden skal et kemikalie udstyres med en MAL-kode (1993-kodenummer), hvis det anvendes som maling, lak, lim, fugemasse osv. MAL-koden beskriver de pågældende sikkerhedsforanstaltninger, der som minimum skal tages højde for under arbejdet med kemikaliet. Koden skal ligeledes tilføjes databladet og emballagen.
Sikkerhedsdatabladet skal altid være up to date
Når sikkerhedsdatabladet først er udarbejdet, skulle man tro, at alt er i skønneste orden. Men sådan er det dog ikke altid.
Sikkerhedsdatabladet skal opdateres, så snart der er nye oplysninger tilgængelige som for eksempel nye fareoplysninger, eller hvis der er indført en begrænsning i brugen af det enkelte kemikalie.
For at skabe et overblik over virksomhedens sikkerhedsdatablade, er det derfor vigtigt at udpege en eller flere medarbejdere, der har ansvaret for at kontrollere sikkerhedsdatabladet for nye kemikalier, før de bruges. De skal sørge for at sikkerhedsdatabladet altid er helt up to date og skal indhente manglende information fra producent, importør eller leverandør, hvis sikkerhedsdatabladet er mangelfuldt.
Uoverskueligt? – så er der hjælp at hente
Det kan være en stor mundfuld og meget tidskrævende at anskaffe alle relevante oplysninger, der skal fremgå i et sikkerhedsdatablad. Og det kan nærmest virke uoverskueligt at have ansvar for at ajourføre virksomhedens sikkerhedsdatablade.
Men det behøver det ikke at være.
Altox a/s kan være med og rådgive dig hele vejen. Vi er erfarne og højtspecialiserede konsulenter, der kan hjælpe dig med at udarbejde dine sikkerhedsdatablade, så de lever op til de gældende formkrav og den nyeste lovgivning.
Vi kan ligeledes hjælpe dig med at opdatere dine eksisterende sikkerhedsdatablade, oversætte dem til en lang række sprog og tilpasse dem den lovgivning, der er gældende i det land, du sælger eller eksporterer til.