Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Fremgang og forventninger hos SigmaMagnus Therkildsen, adm. direktør hos Sigma.

Fremgang og forventninger hos Sigma

En række aftaler booster væksten hos byggesoftware-virksomheden med 20 %. Ny adm. direktør og ny online strategi skal give 100.000 brugere i 2021

En række globale aftaler med bl.a. ingeniør og rådgivningsvirksomheden Rambøll og det svenske boligudviklingsselskab, Bonava, booster væksten hos virksomheden Sigma Estimates med 20 %. Ny adm. direktør og ny online strategi skal skalere forretningen mod 100.000 brugere i 2021.

- Der er fuld damp på digitaliseringen hele vejen rundt i byggebranchen, og Sigma er blevet en stor del af den digitalisering, fordi Sigma understøtter en sund økonomi i projekterne og binder det hele sammen. Vi har netop indgået globale aftaler med de internationale koncerner Rambøll og Bonava, og der er flere lignende på vej. Vi kommer derfor til at vækste med ca. 20 procent både på antallet af brugere og omsætning i 2017, forklarer CO-Founder og CEO hos Sigma Estimates Magnus Therkildsen.

100.000 brugere i 2021
Kalkulationsprogrammet Sigma har i dag flere end 4500 brugere. Sigma har bl.a. erstattet de gængse regneark blandt håndværkere og entreprenører, og den udvikling forstærkes ifølge Magnus Therkildsen de kommende år, samtidig med, at arkitekter og rådgivere i stigende grad melder sig på banen. I 2016 omsatte Sigma Estimates for lidt over 16 mio. kr., men det tal forventer Magnus Therkildsen stiger med mindst 20 % i 2017.

- Ud over nye globale aftaler, så er vi også i gang med at tilpasse online forretningsmodellen og bl.a. derved gøre det nemmere for mindre virksomheder at koble sig på Sigma-programmet. Derfor forventer vi, at omsætningen stiger til ca. 19,5 millioner kr. i 2017, forklarer Magnus Therkildsen.

Med de nye online muligheder i Sigma-programmet forventer Magnus Therkildsen en eksplosiv vækst de kommende år. Ambitionen er, at der i 2021 er op mod 100.000 brugere på løsningen. Sigma Estimates har for nylig også åbnet kontor i USA.

Væksten hos Sigma Estimates har indtil for få år siden været trukket af håndværkere og entreprenører. Men inden for de sidste par år har VDC og 5D BIM vundet langt mere indpas hos arkitekter og rådgivere, bl.a. i forbindelse med de nye supersygehuse, og det har sat yderligere skub i væksten hos Sigma.

Ny CEO i spidsen for Sigma
Næste step i vækstplanerne bliver dog ikke med Magnus Therkildsen ved roret. Han skal fokusere mere på produktudvikling samtidig med, at en ny, kommende direktør skal løfte Sigma Estimates til næste niveau.

- Vi har brug for en mere salgsorienteret profil i spidsen for Sigma, der kan sikre, at virksomhedens viden omsættes til yderligere vækst - både i Danmark og internationalt. Og gerne en profil, der har prøvet at skalere en SaaS-virksomhed før, siger bestyrelsesformand Torben Frigaard Rasmussen.

Global satsning hos Rambøll
Med mere end 300 kontorer i 35 lande beskæftiger Rambøll Gruppen 13.200 medarbejdere, heraf ca. 3.100 medarbejdere i Danmark. Som led i en klar strategi om at have en styrket og standardiseret tilgang til projekt- estimering og 5D BIM har Rambøll investeret i en global aftale med Sigma.

Den udvidede aftale giver alle medarbejdere i Rambøll adgang til Sigma-programmet, så der kan leveres solide prisberegninger, der skal sikre sund økonomi i bygge- og anlægsprojekterne.

- Koncernaftalen med Sigma skal bl.a. sikre, at endnu flere medarbejdere kan arbejde mere effektivt mht. de priser og mængder, som vi leverer. Vi vil udbrede Sigma endnu mere i virksomheden, så vi får en mere standardiseret arbejdsgang, forklarer Bo Grave, Integrated Business Technology hos Rambøll.

-kj

Læs mere om Byggeri

18/9 2017
AfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsafsætningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerGrøn energiHurtig porteIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerLamellerLandinspektørLejderLimtræLofterMalingMultistigerOmbygningPanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkure og modulerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningSøjlerTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonTræbroerUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder