Isolering med gods i

Isolering med gods i

En gennemgribende renovering og restaurering med efterisolering har rustet den gamle staldgård ved Holstenshuus Gods på Fyn til at tolerere tidens tand de næste mange år

Tidens tand bider hårdt, og to århundreder sætter unægteligt sine spor på enhver bygning. Det gælder også Holstenshuus, som er beliggende nordøst for Faaborg på Fyn. Godset har i godt 300 år tilhørt den samme familie, der i dag driver godset som en virksomhed.

Godset omfatter i alt ca. 850 ha og tæller ud over den fredede hovedbygning og tilhørende park en række beboelseshuse og erhvervsbygninger til udlejning. Godsets alder fornægter sig dog ikke, og ikke mindst bindingsværkets tilstand havde efterhånden gjort den såkaldte staldgård uanvendelig.

Komplekset, som er et trelænget anlæg beliggende ved hovedbygningen, blev opført i 1860’erne for at huse bl.a. stalde, tjenesteboliger og materialerum. Den ca. 1000 m2 store bygning har en såkaldt bevaringsværdi klasse 1, og på grund af dens forfatning stod valget mellem nedrivning eller en gennemgribende renovering samt restaurering med dertilhørende udskiftning af tag og facader.


Situation fra renoveringen af indervæggene i staldgården på Holstenshuus.

Hensyn til oprindelig arkitektur

Valget faldt på de løsninger, der så vidt muligt kunne bevare bygningens oprindelige arkitektur, forklarer godsets ejer Ditlev Berner:

- Ønsket om at være tro mod det oprindelige udtryk har medført, at det fortsat er bindingsværk magen til det gamle og med samme sætninger, der holder sammen på huset. De gamle mursten er blevet genbrugt både ind- og udvendigt, ligesom der er anvendt gammelt rudeglas til vinduerne. Derudover er hele bygningens indmad blevet fjernet, og der er støbt nye gulve samt lavet nye skillevægge i bindingsværk og lofter.

- Også den indvendige isolering skulle harmonere med de oprindelige materialer. Bindingsværkshuse har slanke ydervægge, og derfor er det vigtigt at undgå for tykke vægge i forbindelse med renovering, hvis den oprindelige arkitektur skal bevares. Med de 8 cm tykke Ytong Multipor isoleringsplader har vi opnået den smallest mulige løsning i forhold til den ønskede isoleringsværdi. Også de karakteristiske pudsvægge, som kendetegner gamle huse, kunne nemt gengives takket være Multiporens pudsede overflade, fortæller Ditlev Berner om systemet, der afslutningsvis blev pudset med en kalkpuds.  

Diffusionsåbenhed modvirker fugt 
MAA Thomas Hillerup fra tegnestuen Vaag har ageret sparingspartner i forbindelse med renoveringen af Holstenshuus’ staldgård. Som restaureringsarkitekt ser han ofte eksempler på fejlisoleret bindingsværk, der har resulteret i dårligt indeklima såvel som skimmel og råd i murværket. Han forklarer:

- Når ydervægge i bindingsværk skal energirenoveres, anvendes der alt for ofte dampspærresystemer. Dette er dog ikke velegnet til gammelt byggeri, idet dampspærreløsninger i den forbindelse er vanskelige at gøre tætte. Resultatet er ofte ”overisolerede” huse med fugtige konstruktioner og medfølgende risiko for råd, skimmel og frostsprængninger, fordi murstenene bliver kolde og fugtige.

Ifølge Thomas Hillerup er det således afgørende, at en bindingsværksbygning er i stand til at komme af med fugten – en egenskab, som det diffusionsåbne Ytong Multipor isoleringssystem med Lermørtel er med til at sikre. Ligeledes er der mellem isoleringspladerne og den indvendige side af bindingsværket blevet lerklinet med Ytong Lermørtel, hvilket bidrager til at lede fugten væk fra træværket og opretholde balancen i den gamle bygnings følsomme facader.

- Kimen til et godt indeklima samt tørre og skimmelfri bindingsværksfacader er diffusionsåbenhed. Frem for at udføre en damptæt løsning har vi med Multipor isoleringssystemet skabt fri fugttransmission og dermed modvirket fugtophobning i ydervæggene. På den måde er staldgården ved Holstenshuus rustet til at tolerere tidens tand i mange år fremover, fastslår Thomas Hillerup.    

-cmn


Renoveringen af staldgården ved Holstenshuus på Østfyn er gennemført under stor hensyntagen til stedets oprindelige arkitektur.

27/5 2016
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR