Klimaplan med klare målDanske kommuner kan spille en større rolle i klimakampen, mener Realdania. (Foto: Kim Hintze)

Klimaplan med klare mål

Realdania iværksætter indsats, hvor målet er at få alle danske kommuner til at tilslutte sig det internationale klimainitiativ Compact of Mayors gennem information og rådgivning

Byerne skal mere aktivt ind i klimakampen, hvis vi skal nå FN’s klimamål, og danske kommuner har en rolle at spille.

Det mener Realdania, som derfor igangsætter en indsats, hvor målet er at få alle danske kommuner til at tilslutte sig det internationale klimainitiativ Compact of Mayors gennem information og rådgivning.

Compact of Mayors-initiativet blev lanceret under FN’s klimatopmøde i New York sidste år. Den globale tilslutning til initiativet vokser hurtigt, og senest har USA’s præsident Obama opfordret alle amerikanske byer til at slutte sig til og derigennem forpligte sig på ”målbare, rapporterbare og verificerbare klimaindsatser”. Allerede i dag udgør de tilknyttede byer nogle af verdens største byområder fra hele verden. Målt på befolkning udgør de flere end 220 mio. mennesker.

Ideer til klimaløsninger
Ved at indgå i et internationalt initiativ, hvor der er fokus på at indsamle fuldt sammenlignelige tal og data, kan en kommune i Danmark få vigtige erfaringer og ideer til nye klimaløsninger fra byer fra hele verden – og omvendt.

Danske kommuner har i forvejen stærkt fokus på reduktion af drivhusgasser, klima- og klimatilpasningsplaner, og Compact of Mayors-initiativet er udviklet, så det også kan håndtere danske data.

Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania, har store forhåbninger om en international klimaaftale, når verdens regeringer mødes til COP21 i Paris til december. Han opfatter også de kommende måneder som et åbent vindue, hvor kommunerne skal vise, at de kan levere noget af den viden, erfaring og handlekraft, som de nationale regeringer kan bygge på.

- Hvis byer og kommuner rundt om i verden øger deres engagement i klimakampen og eventuelt styrker samarbejdet med statslige myndigheder og regeringer, vil det styrke ambitionsniveauet hos regeringerne og dermed den aftale, som er under forhandling op til og under COP21. Vores oplevelse er, at kommunerne og byerne allerede er langt fremme, siger Realdania-direktøren.

Ikke noget lilleputland
Jesper Nygård ser Compact of Mayors-initiativet, som en slags open source-platform, hvor en dansk klimaambitiøs by som f.eks. Sønderborg sammen med byer fra andre steder i verden vil kunne bidrage til, at vi kan nå FN’s klimamål.

- Danmark er på ingen måde noget lilleputland, når vi taler om kommunernes klimaengagement. Vi har mange års erfaring, og vi er på mange strækninger langt foran andre byer rundt om i verden. Det giver danske kommuner en vigtig international rolle, hvor lokale - også danske - klimagevinster kan skabe globale effekter, fastslår Jesper Nygård.

De to centrale elementer i Compact of Mayors-initiativet er måling og handling. Kommunerne forpligter sig på at kortlægge og rapportere deres udledning af drivhusgasser, samt på at udarbejde en klimaplan med klare mål for reduktion af udledningen.

-cmn

17/9 2015
  • Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

    Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

    byggeri ›Projektet kommer til at trække på et bredt udsnit af koncernens kompetencer inden for både anlæg, beton, fundering og vandbygning – og skal beskytte den østjyske by mod forhøjet vandstand og stormflod
  • Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

    Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

    politik ›Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave
  • For få elever hylder deres læreplads

    For få elever hylder deres læreplads

    byggeri ›Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med
  • Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    byggeri ›De danske rådgivende ingeniørvirksomheder eksporterede i 2025 løsninger inden for klima, energi, vand og miljø for 1,3 milliarder kroner. En stigning på knap 20 procent på et år, viser nye tal fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
  • Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    politik ›Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner
  • Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    byggeri ›En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter
  • Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    byggeri ›Efter borgmester Peter Sørensens (S) første spadestik i januar skrider byggeriet af Holmsø Boligresorts centralt i Horsens by planmæssigt frem. Boligkonceptet er målrettet aktive voksne med adgang til en række fællesfaciliteter