København får ny park på kanten af havnen

København får ny park på kanten af havnen

Med projekt Nordhavnsøerne har C.F. Møller Landscapes vundet konkurrence om et anderledes lærings-, aktivitets- og vandlandskab i havnebassinet foran den nye Copenhagen International School i Nordhavnen

Den nye Nordhavn i København tager form, og nu skaber C.F. Møller Landscape står for et af de mest unikke projekter i, på og under vandet i bydelen. Det er Nordhavnsøerne, som er tænkt som en urban park på vandet, med et væld af aktiviteter og opholdsmuligheder i tæt kontakt med vandet, vejret og naturen - et nyt og anderledes byrum til Nordhavnen. Øerne skal ligge i tæt kontakt til C.F. Møllers Copenhagen International School og skal koble skolen med bydelen og bydelen med resten af København.

- Vores forslag omfavner for alvor mødet med vandet og naturen i øjenhøjde. Projektet har et kæmpe potentiale som fællesskabsgenerator, som med vandet som social og aktivitetsmæssig trigger vil tilføre området liv og stemning og dermed binde den kommende skole på byen og byen med vandet, fortæller Lasse Palm, afdelingschef i C.F. Møller Landscape, om projektet.

Øer skaber forbindelsen mellem inde og ude
Aktiviteterne på Nordhavnsøerne er fordelt på tre forskellige øer med hver sit kendetegn: ”Revet”, en multifunktionel platform for aqualæring og events i forlængelse af kajkanten, ”Lagunen”, en flydende arena til f.eks. kajakpolo og andre vandsportsaktiviteter, og ”Solbadet”, et egentligt havnebad med sauna og beskyttede miljøer for svømmetræning. Funktionerne ligger i forlængelse af skolens indre rum, så de kan indgå direkte i undervisningen, men de kan også bruges af eksterne ligesom skolens faciliteter, som er tænkt som et fælles ”community centre” ved Orientkajen.

For at tilbyde Copenhagen International School og alle andre brugere et nyt og anderledes vandmiljø, som skiller sig ud blandt Københavns mange andre fine vandaktiviteter, dyrker Nordhavnsøerne bevidst den rå karakter og ”Nordhavnsnaturen”. Det sker ved at introducere det groede miljø i et design, som direkte opfordrer til aktivitet i al slags vejr, hvad enten der er regn eller sol, bølger eller spejlblankt vand.

Vejret, klimaet og naturen bliver en vigtig ressource for bevægelse, ophold og læring i, omkring og endog under vandet, og de runde øer er derfor omgivet af et groet bånd som et frit og organisk element, der kontrasterer det urbane og iscenesætter naturen og vandet som et læringslandskab i øjenhøjde. Samtidig fungerer det groede bånd som en naturlig sikkerhedszone omkring de tre øer, så også mindre børn kan færdes sikkert på Nordhavnsøerne og udforske mødet med vandet.

- Vi brænder for at skabe nye by- og landskabsrum der netop har fokus på at sammentænke bygning og landskab, fordi vi tror på at det skaber en merværdi i det enkelte projekt og for byen som helhed. Med Nordhavnsøerne har vi skabt en inviterende, urban platform for social og kulturel udveksling, hvor alle kan prøve kræfter med naturens fænomener, siger Lasse Palm.

Skal fuldende opsigtsvækkende skolebyggeri
Ejendomsselskabet Copenhagen International School står bag Nordhavnsøerne, som forventes klar i sommeren 2017, samtidigt med skolen tages i brug. C.F. Møller Landscape var i konkurrencen oppe imod forslag fra norske Snøhetta og danske MLRP.

Den nye Copenhagen International School er tegnet af C.F. Møller og bliver Københavns største skole på 25.000 m2 med plads til 1200 elever. Det usædvanlige skolebyggeri beklædes med 12.000 solceller og består af fire skoleafsnit, tilpasset forskellige alderstrin, på en fælles base med bl.a. kantine, bibliotek og sportsfaciliteter, som også kommer den omgivende by til gode.

- mir

 

30/3 2016
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger