Penge at tjene med de rette it-værktøjer

Dansk Byggeri afholder for sjette gang it-messe i samarbejde med byggeriets uvildige it-rådgiver BasiT, hvorder også er mulighed for at få fingrene i det helt rette udstyr skræddersyet til virksomheden

At internettet var en døgnflue, blev hurtigt gjort til skamme. Vi er i dag blevet en del af en digitaliseret verden, hvor meget foregår elektronisk. Også flere virksomheder har fået øjnene op for byggebranchens digitaliseringspotentiale. Men det kan sommetider være svært at finde frem til det helt rigtige udstyr.

Derfor afholder Dansk Byggeri endnu engang den populære it-messe, hvor du kan møde en lang række leverandører af it-løsninger inden for byggeriet. Her kan du lære de nye it-værktøjer at kende og opleve dem i øjenhøjde.

It-messe 2017 har til formål at give virksomhederne mulighed for at opnå en større viden omkring de it-løsninger, der findes inden for tilbudsgivning, planlægning, aflevering, administration og udførelse.

Direktør Jørn Johansen fra malervirksomheden Jørn Johansen A/S, besøger hvert år it-messen for at få inspiration.

- It-messen er for mig en måde at opnå inspiration på, så jeg efterfølgende kan gå hjem og vurdere, hvilke it-værktøjer jeg rent faktisk har brug for og kan få gavn af. Det er en måde, hvorpå jeg kan danne mig et overblik over markedet for at se på softwareprodukter specielt rettet mod branchen og derefter sammenligne dem, siger Jørn Johansen.

De rigtige it-værktøjer kan være et stort skridt på vejen mod en overskuelig hverdag, hvor der er mulighed for at fokusere på de vigtige ting. Jørn Johansen påpeger vigtigheden i at stille sig selv en række spørgsmål, inden man vælger sit it-værktøj.

- Man kan sammenligne det lidt med at købe en ny bil og tankerne, man gør sig omkring det. Her skal man spørge sig selv: Hvad opfylder mit behov? Samtidig med at man vurderer produktets pris overfor driftsprisen. For hvis driftsprisen er for høj, så kan det ikke længere betale sig, forklarer Jørn Johansen.

Dansk Byggeris it-messe 2017 bliver afholdt to steder i landet i løbet af februar måned: Den 7. februar 2017 på Teknologisk Institut i Taastrup og den 8. februar 2017 på Teknologisk Institut i Aarhus.

-cmn

31/10 2016
  • Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    byggeri ›Efter godt to års byggearbejde er energirenoveringen og moderniseringen af Birke/Bøgeskoven, Glostrup Boligselskabs afdeling 33, nu afleveret
  • Stort gennembrud for genbrug af beton

    Stort gennembrud for genbrug af beton

    byggeri ›Fem års forskning i innovationsprojektet StructuralReuse har givet den danske byggebranche konkrete testmetoder, vejledninger og pilotcases for beton, stål og træ. Efterspørgslen på genbrugsmaterialer fra bygherrer og rådgivere er stor
  • Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    byggeri ›Den første kortlægning af lederne på landets erhvervsskoler peger på et behov for at styrke ledelsen på skolerne. Samarbejdet mellem lederne på de enkelte skoler har stor betydning for, om det lykkes at sikre flere faglærte i fremtiden
  • Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    byggeri ›- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger