Slagtehus bliver moderne teaterVisualisering af foyeren. (Illustration: MLRP)

Slagtehus bliver moderne teater

Inden udgangen af dette kalenderår åbner dørene til et nyt moderne teater i København. Teaterprojektet Sort/Hvid modtager støtte på 9 mio. kr. til nyt teater i Kødbyen

Siden en brand i november 2014 umuliggjorde fortsat teaterdrift i lokalerne i Skindergade har Sort/Hvid arbejdet på etableringen af et nyt teater i Kødbyen.

Med solide fondsbevillinger fra Realdania, Villum Fonden og Lokale og Anlægsfonden samt et ekstraordinært tilskud fra Københavns Kommune er finansieringen stort set på plads og Sort/Hvid får mulighed for at realisere et moderne teater i international klasse, der åbner efteråret 2016.

Inden udgangen af dette kalenderår åbner dørene til et nyt moderne teater i København. Solide fondsbevillinger på 2,5 mio. kr. fra Realdania, 2 mio. kr. fra Villum Fonden, 2,5 mio. kr. fra Lokale og Anlægsfonden samt et ekstraordinært tilskud på 2 mio. kr. fra Københavns Kommune gør det muligt at påbegynde etableringen af Sort/Hvids nye teater, beliggende Staldgade 26-30 i Kødbyen på Vesterbro i København. Med et samlet byggebudget på 16 mio. kr. vil Sort/Hvid skabe et teater i international klasse, hvor kunstnere fra alle kunstarter kan mødes og skabe ambitiøs og kompromisløs scenekunst.

Scenekunst i fredet slagtehal
Søren Normann Hansen, administrativ chef hos Sort/Hvid, har set frem til at kunne udmelde, at etableringen af et Sort/Hvids nye teater i Kødbyen er en realitet.

- Takket være donationer fra Realdania, Villum Fonden og Lokale og Anlægsfonden får København et nyt moderne teater, der skal fungere som base for Sort/Hvids kompromisløse scenekunstproduktioner. Vi er stolte over den blåstempling af teatrets profil og aktiviteter som det giver at modtage donationer fra disse betydningsfulde fonde. Og samtidig glæder vi os over den store imødekommenhed vi oplever fra Københavns Kommune, både fra kulturpolitisk hold og fra embedsmandsniveauet på Rådhuset og i Kødbyen, siger Søren Normann Hansen.

I samarbejde med arkitektfirmaet MLRP omdanner Sort/Hvid, med stor nænsomhed og respekt, den oprindelige slagtehal fra det nittende århundrede til et moderne fleksibelt teater, i en unik løsning hvor den store slagtehal kan inddeles i større og mindre scenerum ved hjælp af flytbare vægge alt efter den enkelte teaterforestillings behovskrav.

En særlig identitet
- Kun med en bæredygtig nutidig anvendelse kan vores bygningsarv bevares og sikres for eftertiden. Derfor understøtter ny anvendelse af en fredet bygning skarpt Realdanias strategi. Industribygningen vil give Sort/Hvids teater en særlig identitet – og teatret vil bidrage positivt til den igangsatte udvikling af Kødbyens fine kulturmiljø, siger Christian Andersen, programchef i Realdania.

Løsningen tilslutter sig Sort/Hvids konceptuelt undersøgende arbejdsmetode og ønske om at skabe et fleksibelt rum, hvor fremtidens scenekunst – som sjældent forholder sig til klassiske scenerum – kan udforskes og udfoldes.

Let tilgængeligt kulturtiltag
Med nye større lokaleforhold og en central placering, der medfører mange muligheder for at indgå i nye samarbejder med institutioner og virksomheder i hele området, er det tanken, at Sort/Hvid udvider aktiviteten fra primært at fokusere på scenekunsten til at blive en levende kunstnerisk organisme i Kødbyen, med et væld af aktiviteter der spænder over teaterforestillinger, litteraturoplæsninger, filmvisninger og koncerter til borgermøder, forelæsninger og debatter.

Esben Danielsen, direktør for Lokale og Anlægsfonden, siger om projektet, at det Arkitektonisk handler om en meget spændende måde at indrette et nyt teater på.

-  Samtidig er det vigtigt for os, at der er tale om et teater, der også åbner dørene som et kulturhus for en utroligt bred gruppe af brugere. Med placeringen i Den Grå Kødby, tæt på offentlig transport og med gode parkeringsmuligheder, er der tale om et let tilgængeligt og nyt kulturtiltag i hovedstaden, som kan være med til at omdanne et hidtil overset byområde til et nyt kulturcentrum, siger Esben Danielsen

- Vi glæder os til at følge teatret i de nye rammer, der forhåbentlig vil være til glæde for både stedets aktører og publikum, mange år frem, siger Villum Fondens direktør Lars Hansen.

-cmn


Byggeriet til Sort/Hvids nye teater påbegyndes i juni, og teatret åbner i Staldgade 26-30 i Kødbyen i slutningen af 2016.
(Illustration: MLRP)

11/4 2016
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger