Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Tidligere kaserne får ny funktion som kollegiumSølvgade Kaserne som den ser ud udefra i dag. Indendøre er bygningen omdannet til et moderne kollegium.

Tidligere kaserne får ny funktion som kollegium

DSB’s tidligere hovedsæde i Sølvgade er i dag forvandlet til til moderne boliger for studerende med tonsvis af grønne gulve udført af gulvlæggerfirmaet ATZ Multiservice ApS

Del artiklen på

Lige over for Kongens Have og Statens Museum for Kunst i det centrale København har Sølvgade Kaserne i august slået dørene op for hundredvis af studerende. Bygningen, der stammer fra 1771, lagde gennem knap hundrede år lokaler til DSB’s hovedsæde, men er nu blevet omdannet til et moderne kollegium.

Thomas Morén er direktør for gulvlæggerfirmaet ATZ Multiservice ApS, der stod for gulvarbejdet på Sølvgade Kaserne og har over 20 års specialisterfaring inden for krævende gulvopgaver. Han fortæller om det omfattende projekt, som firmaet havde i alt 18 mand gående på fra juni 2015 og frem til august i år:

- De oprindelige parketgulve på værelser, gange og fællesarealer er blevet belagt med linoleum med trinstøjsdæmpning, mens vi på alle badeværelser har brugt vinylbelægning med opkant. Her har det ikke mindst været vigtigt at få lavet stærke og helt plane undergulve, der sikrer, at de nye gulvbelægninger kan holde til at blive brugt de næste rigtigt mange år, foklarer Thomas Morén.


Udsigt ud over byens tage, som den tager sig ud set fra kollegieboligerne i den tidligere Sølvgade Kaserne.

Spændende udfordringer
Bygningerne i Sølvgade er store og gamle og opført efter den tids byggeskik, og det har givet gulvlæggerfirmaet spændende udfordringer:

-  Det betyder, at der stort set ikke har været to lokaler, der var helt ens. Hver gang vi gik i gang med et nyt rum, skulle vi udføre tingene en lille smule anderledes for at sikre, at detaljerne blev rigtige og resultatet flot. Det er bestemt ikke hver dag, at man får lejlighed til at arbejde på så specielle bygninger, siger Thomas Morén.

Omdannelsen af den fredede Sølvgade Kaserne er projekteret af Over Byen Arkitekter i samarbejde med Kulturstyrelsen, Københavns Kommune og EjendomsSelskabet Norden.

Miljøvenlige gulvkonstruktioner
ATZ Multiservice ApS har under gulvarbejdet på Sølvgade Kaserne samarbejdet tæt med producenten Ardex, der i alt har leveret over 100 tons materialer til byggesagen, som omfatter ca. 25.000 kvm gulvareal.

Således er alle de nedslidte parketgulve blevet rettet op med to lag à 3 mm Ardex K 22 F fiberarmeret gipsspartelmasse, der er selvnivellerende og dermed optimerer gulvlæggernes forarbejdning.

Ovenpå har ATZ Multiservice anvendt gulvlimen Ardex AF 145 med lang monteringstid og høj slutstyrke, der bidrager til at forstærke den samlede gulvkonstruktion. Begge materialer er desuden opløsningsmiddelfrie, emissionsfattige og mærket med EmicodeEC1. Dermed bidrager de til et sundt indeklima på det nye kollegium.

-cmn


Blandt de mange opgraderinger er nye linoleums- og vinylgulve lagt med over 100 tons EC1-mærket spartelmasse og gulvlim fra Ardex, der bidrager til et sundt indeklima.

Læs mere om Byggeri

12/9 2016
AffugtningAfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerLamellerLejderLimtræLofterMalingMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkure og modulerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder