840 lejligheder får nye døre og vinduer
Idealcombi skal levere nye døre og vinduer for et to-cifret millionbeløb til 840 lejligheder i Århus
Idealcombi er valgt som leverandør af vinduer og døre til en gennemgribende renovering af Rosenhøj, den største afdeling af Boligforeningen Århus Omegns omkring 17 afdelinger. Rosenhøj består af ca. 840 lejeboliger, og renoveringsprojektet indgår som en del af en helhedsplan, der omfatter fire boligafdelinger i Viby Syd ved Århus, og som skal løfte hele området til et mere attraktivt niveau for at kunne tiltrække en bredere og mere alsidig beboersammensætning.
For Idealcombi drejer det sig om den hidtil største ordre på et to-cifret millionbeløb på den nye indadgående Futura+i.
– Vi kom lidt sent i gang med at præsentere vores nye produkt til de forskellige aktører i byggesagen, derfor er det ekstra glædeligt, at vi i dag står med en stor ordre, da det vidner om en generel tryghed ved at vælge Idealcombi som samarbejdspartner, udtaler Claus Winther, direktør for salg og marketing i Idealcombi.
Perfekt timing
De nye vinduer og døre skal erstatte de nuværende og utætte elementer i Rosenhøj, og her er Idealcombi's seneste lancering, Futura+i, valgt ud fra tre klare krav. Minimale driftsomkostninger, bedste energiegenskaber og smalle rammeprofiler. Derfor har timingen for lanceringen af det nye produkt i Futura+ serien har derfor været helt ideel med en Eref på +34 og u-værdier på 0,8.
Det har været et vigtigt punkt for Århus Omegn at nedsætte de fremtidige driftsomkostninger på vinduerne og dørene. Konstruktionen af Futura+i med aluminium på både indvendig og udvendig side vil fremover minimere vedligeholdelsesomkostningerne betragteligt, da der ikke længere skal afholdes de sædvanlige malerudgifter, som på de eksisterende vinduer.
Slanke rammer skal sikre maksimalt lysindfald
Sidst, men ikke mindst, indbefatter hele renoveringsprojektet bl.a. en efterisolering af bygningerne uden på den nuværende facade. I energirenoveringer af denne karakter, hvor vægtykkelserne øges betydeligt, er det af højeste vigtighed at vinduesløsningen er slank. For Århus Omegn har det derfor været vigtigt, at de nye elementer har smalle rammeprofiler og store glasflader, der kan sikre et maksimalt lysindfald i lejlighederne i forhold til de nye vægtykkelser. Set i dette lys passer det nye Futura+i perfekt til opgaven. Med en minimal karm-/rammebredde på kun 53mm imødekommes både de arkitektoniske ønsker til et moderne facadeudtryk og et maksimalt lysindfald i lejlighederne.
- jhn