left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder om byggebranchen - Døre & vinduer

Dagslysspecialist vækster Falkoner Centrets store ombygning og udvidelse er netop åbnet for publikum., der bl.a. kan glæde sig over disse nye ovenlysvinduer.

Dagslysspecialist vækster

Vækst og udvikling præger hele Lamilux-koncernen, hvor omsætningen i 2018 satte ny rekord med 2,2 milliarder kr.

Del artiklen på

Omsætningsrekord, opkøb, nyt fabriksbyggeri og innovative produkter, der vælges til stadig flere projekter i dansk byggeri. Der er fremgang over hele linjen for dagslys-specialisten Lamilux, som leverer ovenlys, glastage, PC-facader og brandventilation.

- Bæredygtigt byggeri tegner fremtiden, og her spiller maksimal udnyttelse af dagslyset en vigtig rolle. Derfor oplever vi en klar vækst, både her i Danmark, øvrige Norden og for hele koncernen, fortæller Michael Saunte fra Lamilux Nordic.

135 ovenlys-elementer til den 22.500 m2 store Holbæk Sportsby, hvor man også har leveret en 400 meter lang transparent facadeløsning, er blandt de større projekter, hvor Lamilux lukker dagslyset ind.

Det samme gælder Falkoner Centrets store ombygning og udvidelse, der netop er åbnet for publikum. Og senest har supersygehuset i Aalborg, der indvies i 2020, valgt Lamilux Glastag PR60 til foyér-området ved hovedindgangen.

I 2018 rundede antallet af ansatte i koncernen 1200, bl.a. pga. opkøb af Roda, der producerer industrielle brand- og ventilationssystemer. I 2016 købte man stålproducenten Mirotec, så man også råder over denne kompetence i koncernen.

-los

Læs mere om Døre & vinduer

23/4 2019

Mest læste


Seneste nyheder