Aktuelle nyheder om byggebranchen - Døre & vinduer

Find den rette dør med ny appDen nye app viser hurtigt, hvordan rummet kan komme til at se ud med en ny dør i en ny farve.

Find den rette dør med ny app

Med Swedoors nye app – Door Designer - tager man et billede af den nuværende dør, hvorefter man frit kan prøve sig frem i sortimentet med 1100 dørkombinationer

Del artiklen på
Det kan være svært at forestille sig, hvordan en ny dør kommer til at se ud hjemmet. Hvilken model bliver mon flottest? Hvilken farve giver det helt rigtige løft? Med Swedoors nye app kan man med det samme se de forskellige valgmuligheders direkte effekt på hjemmet. Nemmere bliver det ikke.

Når man har downloadet app’en er det hurtigt og let at komme i gang ved at tage et foto af den nuværende dør og det omgivende område. Man behøver ikke tage billedet forfra. Det kan tages fra alle vinkler. Herfra handler det så bare om at vælge og eksperimentere med alle dørene i sortimentet, der består af både indvendige døre og yderdøre.

1100 dørkombinationer
Indvendige døre og yderdøre, døre med glas eller uden, klassiske eller moderne. I princippet er mulighederne uendelige, og man kan naturligvis også gå på opdagelse blandt de mange forskellige farver. Selv specialdøre, som eksempelvis branddøre, kan findes i app’en. I alt er der omkring 1100 dørkombinationer, som man frit kan prøve sig frem med.

Er man interesseret i en yderdør, og vil gerne se, hvordan den kommer til at se ud både inde- og udefra, er det også muligt med app'en. For at det skal være så enkelt som muligt at prøve forskellige døre, har app’en en swipe-funktion, så man hurtigt kan bladre mellem de mange forskellige muligheder.

Når man så har fundet en dør, som fanger interessen, kan man via app’en enkelt og let se fakta om døren, som eksempelvis dimensioner, materialer og akustiske egenskaber. Og når man til sidst har valgt, hvilken dør man gerne vil have, kan man ligeså let finde kontaktinformationer på nærmeste forhandler.

App’en er gratis og kan anvendes til både iOS og Android enheder.

-los


Læs mere om Døre & vinduer

8/2 2017

Mest læste


Seneste nyheder