Aktuelle nyheder om byggebranchen - Døre & vinduer

Giv pris og tilbud ude hos kundenKPK's nye værktøj har gjort tilbudsgivningen lettere på flere opgaver for tømrer Morten Reitz.

Giv pris og tilbud ude hos kunden

Med et nyt værktøj gør KPK Døre og Vinduer det nemmere og hurtigere at beregne pris, give tilbud og bestille nye døre og vinduer

Del artiklen på

65 % af danske håndværkere mener, at det er en udfordring, at de ikke selv har mulighed for at beregne tilbud, når de skal handle byggematerialer. Det viser en undersøgelse blandt ca. 500 mestre, som vindueskoncernen Inwido, herunder vinduesproducenten KPK Døre og Vinduer, står bag.

Den udfordring har KPK Døre og Vinduer nu gjort noget ved med KPK365, der er et helt nyt værktøj på virksomhedens hjemmeside til let og hurtigt at beregne priser.

- De lister, hvorpå håndværkerne kan få oplyst priser på enkelte vinduer, gør vi nu også digital, og med vores nye platform kan håndværkeren med det samme få et samlet tilbudsoverblik - uanset hvor han eller hun befinder sig, forklarer salgschef Peter Bechmann, KPK Døre og Vinduer, og fortsætter:

- Når håndværkeren f.eks. befinder sig ude ved kunden eller på byggepladsen, kan han lynhurtigt indtaste målene, og derefter oplyser platformen så, hvilke muligheder der er tilgængelige og til hvilken pris. Der er desuden også mulighed for at vælge farver og tilbehør som beslag og håndtag, og når forespørgslen er klar, kan materialet bestilles med det samme via platformen, siger salgschefen og understreger, at KPK365 er et supplement til KPK's normale kundeservice, og at virksomheden som altid også er tilgængelig på både telefon og mail.

Sparer meget kontortid
I Lolland/Falster-området er Tømrerfirmaet Morten Reitz travlt beskæftiget med mange mindre renovering. Og selvom KPK365 først lige er kommet på markedet, har værktøjet allerede gjort tilbudsgivningen lettere på flere opgaver.

- Alt, du skal bruge til et tilbud, bliver samlet med det samme, og kunden får hurtigt en ide om, hvad det koster. Så det er blevet meget nemmere at lave et komplet tilbud, siger han og uddyber:

- Som i mange andre håndværkvirksomheder registrerer vi meget elektronisk, og vi har jo altid enten smartphonen eller iPad'en ved hånden. Så nu kan vi sidde hos kunden og taste den ønskede model, mål og farve ind, få et prisoverslag med det samme og sende ordren direkte til KPK, siger Morten Reitz.

Dermed er det slut med opslagsbog og standardblok med mål og tegninger, som efter kundens valg indtil nu har skullet skal scannes ind og sendes:

- Det var mere besværligt og tidskrævende. Den tid, vi bruger hos kunden, og hvor tilbuddet sendes af sted, sparer vi på kontoret, og vi slipper også for at skulle holde styr på de mange sedler.

Foruden prisberegneren kan håndværkere i KPK365 nu også oprette og arkivere sager, lægge eventuelle monteringsudgifter oveni materialeprisen samt sende fakturaer og tilbud direkte videre til kunderne med håndværkerens eget logo på.

-kj

Læs mere om Døre & vinduer

25/6 2018

Mest læste


Seneste nyheder