Sikker løsning til ovenlys Produkterne kan ses på den kommende messe architect@work i Forum i dagene 25.-26. maj i Forum, hvor OvenlysKompagniet udstiller.

Sikker løsning til ovenlys

Fremover kan opholdslokaler og trappeopgange sikres med en ny ovenlys-løsning til røgudluftning og brandventilation. Lamilux ovenlys er både CE-certificerede og bæredygtige

Lamilux introducerer nu tre udgaver af glasplanlys, der er CE-certificeret og godkendt til brandventilation.

Ifølge Michael Saunte fra Ovenlys-Kompagniet, der har eneforhandlingen af Lamilux i Danmark, er der tale om ett tættere og mere lyddæmpende produkt end tidligere, der samtidig er visuelt flot og udviklet til moderne byggeri.

En vigtig fordel ved de nye glasplanlys er den motortype, som nu anvendes i alle ovenlys fra Lamilux og åbner dem op til 160 grader. En motor med kraften til at styre en større glasflade i en stærkere konstruktion med alu- eller plastramme.

- Hidtil har det dominerende valg til ovenlys været acrylkugler, som er et lettere materiale end 2- eller 3-lags glas. Det har igen ført til brug af nogle tillempede åbningsmetoder og oplukke-mekanismer, som ikke opfylder EU-certificeringens krav til brandventilation 100%, uddyber Michael Saunte.

Alle ovenlys fra Lamilux er fuldt CE-certificerede efter de danske normer. De er samtidig EPD-certificerede som bæredygtige produkter, der kan indgå i DNGB, Breeam, LEED, Svanemærkede og tilsvarende certificerede byggerier. Det vil ifølge Lamilux åbne nye muligheder for arkitekter, rådgivere og byggefirmaer.

Der lanceres tre forskellige udgaver til montering på tage med en hældning op til 20°: F100 Glasplanlys med plastramme omkring vinduet. FE Glasplanlys med aluramme malet i valgfri RAL farve. Samt FE 3° Glasplanlys med aluramme, der har indbygget 3° hældning og stepglas på den nederste kant. Alle ud-gaver fås med karmhøjder på 300, 400 og 500 mm, og  enkelte størrelser kan fås med 700 mm karmhøjde.

-cmn

2/5 2016