Tre nye ansigter i IdealcombiKey Account Manager, Sonny Curtis, er én af Idealcombis tre nye ansættelser.

Tre nye ansigter i Idealcombi

Vinduesproducenten har ansat ny Key Account Manager, en salgselev og en intern salgskonsulent

Idealcombi har ansat Sonny Curtis som Key Account Manager til segmentet Nybyggeri i Storkøbenhavn og det øvrige Sjælland.
Sonny Curtis er uddannet maskinsnedker hos Frovin og har efter endt uddannelse og et par år i virksomheden hovedsagligt været beskæftiget som projektleder, salgskonsulent og salgschef i forskellige brancher typisk inden for eller i tilknytning til byggebranchen.

Cecilie Rasmussen er blevet ansat som salgselev i Idealhuset København. Cecilie Rasmussen skal gennemgå en to-årig salgsuddannelse hovedsagligt tilknyttet den interne salgsafdeling og showroom, og med periodiske forløb i både ekstern salg og marketing.

Og så har Idealcombi ansat Uffe Larsen som intern salgskonsulent i Idealhuset København. Uffe Larsen er uddannet teknisk assistent og har arbejdet i forskellige dele af byggebranchen bl.a. med glas-alu facadeløsninger. Han skal hovedsagligt arbejde med Idealcombi’s kunder i Håndværkersalg.

-kj

4/11 2014