Unik tætningstape nomineret til pris
3M’s unikke tætningstape 8067E FAST (Flexible Air Sealing Tape) er nomineret til Byggeriets Energipris 2014, der uddeles torsdag d. 27. februar af H.K.H. Kronprins Frederik
Den nyudviklede tætningstape benyttes til tætning omkring vinduer og døre samt til splejsning af dampspærre og tætning i forbindelse med vindspærre, sprækker og andre utætte områder. Den introduceres i Danmark i 2014.Tapen imødekommer det danske bygningsreglements tætningskrav år 2020 og kan anvendes i temperaturer ned til minus 18 grader, så der kan monteres og tætnes året rundt. Tapens elastiske egenskaber gør den ideel til materialer, som udvider sig ved temperaturforskelle.
Ved anvendelse af tætningstapen er det ikke længere nødvendigt at anvende flere forskellige produkter i applikationen, eksempelvis fugemasser og fugestop for at opnå en tilstrækkelig lufttæthed. Tætnes der med 8067E FAST, opnås der en højere komfortværdi og lavere energiforbrug.
Tætningstapen er testet af SP Sveriges Tekniske Forskningsinstitut, og har opnået SP SITACs P-mærkning til lufttætning af vinduer og døre samt splejsning af dampspærrer.
Testen dokumenterer tillige en 50 års aldersbestandighed, hvor tapen er testet i et klimakammer over 6 måneder og ved en temperaturer på mere end 80 grader C.
Produktegenskaber:
Monteres ned til -18 °C
50 års ældningsegenskaber
High Tack klæbestof - klæber på alle materialer
Splitliner giver hurtig og nem montage
6 måneders UV-bestandighed
Kan bruges både inden- og udendørs året rundt
-los