Fælles uddannelseskampagne i teknikfagene

Installatørerne i Tekniq og Blik- og Rørarbejderforbundet lancerer i fællesskab en landsdækkende kampagne, som skal gøre flere unge interesseret i vvs-energiuddannelsen

- ”Join fremtidens klimahelte – tag en vvs-energiuddannelse”. Sådan lyder sloganet i teknikfagenes fælles uddannelseskampagne, som netop af gået i luften.

Slaoganet er valgt fordi, vvs-energiuddannede hver dag arbejder med energioptimering og vedvarende energiløsninger, som gør en forskel for den grønne omstilling.

- Vvs-branchen er i vækst, og vi har brug for, at flere dygtige unge vælger at tage en vvs-energiuddannelse, siger adm. direktør i Tekniq, Niels Jørgen Hansen.

Kampagnen, der foregår via Facebook, begynder i denne uge og varer frem til uge 25. Facebook-annoncerne understøttes af den ny hjemmeside vvs-energiuddannelsen.dk. På hjemmesiden er der film, korte tekster, fotos m.v., som følger fire unge klimahelte, der er i gang med vvs-energiuddannelsen. De fire unge repræsenterer samtidig uddannelsens fire specialer.

Kampagne i ord og billeder
Vvs-energiuddannelsen blev kraftig justeret i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen sidste år og står nu som et knivskarpt match af fremtidens kompetencekrav og de nye udfordringer, branchen står overfor.

- Branchen byder på spændende og vigtige job. Der er mange karrieremuligheder som vvs-energiuddannet. Det vil vi fortælle de unge, så flere vælger at søge uddannelsen. Vi kommer til at mangle faglærte i fremtiden, og vvs-branchen er allerede helt i top, når det gælder om at oprette nye lærepladser. Så vi er helt klar til at uddanne flere, siger Niels Jørgen Hansen.

Den helt nye hjemmeside er skabt som en permanent markedsføringsportal for vvs-energiuddannelsen. Den er målrettet unge, vejledere, folkeskolerne, virksomhederne, erhvervsskolerne og naturligvis kommende nye lærlinge i vvs-branchen. Siden profilerer de spændende job og karrieremuligheder i branchen og fortæller i ord og billeder om uddannelsen.

Med websiden får erhvervsskolerne er indgang til at hente relevant markedsføringsmateriale til deres egne kampagner, hjemmesider m.v.

-cmn

18/5 2016