Endegyldigt farvel til det gamle logo
SPONSORERET INDHOLD: I 2019 blev Skalflex opkøbt af Sika Danmark, og derfor udskiftes al Skalflex produktemballage til gult Sika design
Skalflex er for mange synonym med murerprodukter af høj kvalitet, og flere tusinde husfacader er over årenes løb blevet malet med Danmarks måske mest kendte facademaling Skalcem 100.
Nu skifter de velkendte Skalflex-produkter udseende, men navnet – det beholder de. Og inde i poser og spande er det også det samme velkendte kvalitetsprodukt, som murerne har foretrukket at arbejde med i flere generationer.
- Det nye emballagedesign markerer på en fin måde, at Skalflex nu ikke bare er en leverandør til murerne, men at Skalflex er blevet en del af noget større og med Sika-brandet i ryggen kan kalde sig komplet leverandør til byggeriet, udtaler Stan Petersen, der er Head Distribution hos Sika Danmark.
Nyt udseende – samme navn og produkt
Efter opkøbet i 2019 er Skalflex blevet en varekategori i Sika produktsortimentet. Det betyder, at Skalflex-logoet erstattes af Sika-logoet på produkternes emballage. Men navnene forbliver og ændres ikke – og det samme gælder indholdet i poserne og spandene.
Murerne får samme gode kvalitet og samme gode produktegenskaber, som de er vant til.
- Skalflex produktnavnene har et stærkt renommé og er velkendte hos brugerne. Derfor bibeholder vi naturligvis produktnavnene, så man stadig skal kigge efter en Skalcem S2000 eller en Skalflex Lyn-Beton på hylderne hos tømmerhandlerne og i byggemarkederne, fortæller Stan Petersen.
Emballageskiftet er allerede i gang, og de fleste emballager forventes at være i nyt design i slutningen af 2024.