scroll
3F tog håndværkere på studietur til LondonI alt 85 gulvlæggere fra 3F kiggede forbi hos Altro tæt på London. Det er første gang i Altros 100-årige historie, at man slår dørene op for så mange besøgende på én gang.

3F tog håndværkere på studietur til London

Intet mindre end 85 danske gulvlæggere lagde i slutningen af august vejen forbi Altros hovedsæde i Letchworth ved London. Studieturen blev arrangeret af Landsbrancheklubben for Gulvlæggere under 3F

Gulvlæggerfaget er blandt de mindre håndværk, og netop derfor er det vigtigt med arrangementer, der kan bidrage til at løfte den faglige identitet og styrke fællesskabsfølelsen. Sådan lyder tanken bag de studieture rundt i Europa, som Landsbrancheklubben for Gulvlæggere under 3F arrangerer ca. hvert andet år.

Her har man netop haft 85 medlemmer af sted på en tredages tur til London i slutningen af august. Det svarer til knap 14 procent af de i alt 625 gulvlæggere i 3F, når man også medregner elever.

- Formålet med studieturene er at styrke sammenholdet i faget, og vi kan se, at de skaber en fantastisk mulighed for at netværke i uformelle rammer. Samtidig skal de selvfølgelig give masser af aktuel faglig inspiration til arbejdet, men det primære formål er netværk og fællesskab, fortæller forhandlingssekretær Svend-Aage Poulsen fra 3F.

Updateret med nyeste løsninger
Den netop overståede studietur havde et heldagsarrangement hos gulvproducenten Altro som sit primære faglige indslag. Her kunne gulvlæggerne prøve kræfter med forarbejdning og lægning af Altro Ensemble luksusvinylfliser (LVT) med naturligt trælook, der fx egner sig til brug i detailhandlen, hoteller og restauranter.

Derudover blev gulvlæggerne præsenteret for det slagfaste, fugefrie og hygiejniske vægsystem Altro Whiteroc FR, der er MK-godkendt til vådrum i Danmark og kræver en certificering, som også udbydes af Altro i Danmark.

Endelig blev gulvlæggerne præsenteret for oplæg om de seneste danske krav til vinylgulve i vådrum, ligesom de var på rundtur i Altros produktion. Teknisk konsulent for Midt- og Nordjylland hos Altro Danmark Kim Thomsen var ligesom sin kollega, teknisk konsulent for Sjælland og Bornholm Benny Pedersen, på scenen med oplæg om de danske krav. Han fortæller om baggrunden for det tætpakkede heldagsprogram:

- Det var tilrettelagt efter at få vist gulvlæggerne en række aktuelle muligheder for at styrke deres egen portefølje og få nemmere ved at levere den rette kvalitet. Det omfattede derfor både de nyeste designløsninger inden for slidstærke LVT’er med trinstøjsreduktion og de lidt mere tekniske problemstillinger knyttet til limtyperne, der skal anvendes i vådrum. Det er i øvrigt emner, som vi løbende tilbyder undervisning i for at bidrage til at holde gulvlæggerne ajour.

Mulighed for at udvide opgaveporteføljen
Fra deltagernes side var der stor tilfredshed med dagens forløb, og gulvlæggerne holdt sig ikke tilbage med at stille opklarende spørgsmål undervejs og selv prøve kræfter med løsningerne på de forskellige workshops. Gulvlægger Tom Holgersen fra Charles Christensen A/S – CC Gulve, der har til huse i Herlev, fortæller om sin oplevelse af dagen:

- Når du ser løsningerne på stedet og får forklaringen på, hvorfor tingene skal laves på en bestemt måde frem for en anden, giver det rigtig god mening. Jeg synes, at det mest interessante var vægsystemet, for det kendte jeg ikke noget særligt til forud for turen. Her kan jeg bestemt også se muligheder for, at man som gulvlægger kan lave ekstra forretning.

Gulvlæggernes erfaringer er vigtige
Hvor Landsbrancheklubben for Gulvlæggerne næste gang vil invitere medlemmerne hen, vil Svend-Aage Poulsen endnu ikke begynde at spekulere i. Men som han understreger oven på det seneste besøg hos Altro:

- Det er altid spændende at komme ud og se produkterne, opleve hvordan de bliver til, og blive klogere på, hvilke løsninger producenterne anbefaler, så gulvlæggerne kan bidrage med deres viden, når deres arbejdsgiver skal vejlede kunderne.

Han suppleres af Michael Persson, der er nordisk salgschef hos Altro:

- For os var det en fornøjelse at byde de besøgende fra 3F velkommen, og vi lægger generelt meget stor vægt på den feedback, som brugere og kunder giver os. Det gælder både i forhold til udvikling af nye løsninger og i forhold til den måde, vi udvikler og driver vores forretning på. Og så var besøget fra 3F faktisk en historisk begivenhed for os, for det er første gang i Altros hundrede år lange historie, at vores hovedsæde har slået dørene op for så mange besøgende på én gang.

-jhn

29/8 2019
  • Ny branchestandard giver mindre bøvl i gulvbranchen

    Ny branchestandard giver mindre bøvl i gulvbranchen

    gulve ›Uklare rammer har ifølge DI Byggeri gennem årene ført til en del konflikter mellem bygherrer og gulvlæggere
  • - Lad gamle produkter blive nye igen og igen

    - Lad gamle produkter blive nye igen og igen

    gulve ›For at reducere sine samlede CO2-udledninger med 30 % inden 2030 overvejer Gerflor brugen af restprodukter fra sojaproduktion som et af flere initiativer, der skal reducere klimaaftrykket og mindske afhængigheden af fossile ressourcer
  • BR25 tvinger leverandørerne til at lade kreativiteten flyde

    BR25 tvinger leverandørerne til at lade kreativiteten flyde

    gulve ›Det nye bygningsreglement før løbende mere reel betydning for dansk byggeri. Materialeleverandørerne er i gang med at forbedre eksisterende og udvikle nye produkter, så byggeprojekterne opfylder de nye CO2- og klimakrav
  • Så er magasinet GULV på gaden!

    Så er magasinet GULV på gaden!

    gulve ›Året første udgave af magasinet GULV med inspirerende, faglige historier: hvorfor findes der f.eks. ikke standarder for gulvunderlag? Og så står Michael Kvium bag gulvmosaikken i AP Huset i Nordhavn
  • Håndverksgruppen styrker sin position i Trekantsområdet

    Håndverksgruppen styrker sin position i Trekantsområdet

    gulve ›Efter at have investeret i tre jyske specialister i anden halvdel af 2025 opkøber Håndverksgruppen nu Bo Palm Gulvafslibning og Gulvbelægning i Fredericia
  • Danskerne ringer oftest til tømreren

    Danskerne ringer oftest til tømreren

    tilbygning ›Tømrere topper listen over de mest efterspurgte håndværkere, når danskerne renoverer – men el-faget vokser hurtigst
  • Fugefrit, mineralsk gulvsystem

    Fugefrit, mineralsk gulvsystem

    gulve ›PRODUKTNYT: Ardex lancerer nyt gulvsystem, udviklet til at blive påført direkte på eksisterende underlag som fliser, PVC, linoleum eller spartlede overflader
  • Tømrerfaget tiltrækker elever, men praktikpladserne ligger i gulvbranchen

    Tømrerfaget tiltrækker elever, men praktikpladserne ligger i gulvbranchen

    gulve ›Tømrerfaget er populært, men mange elever på tømreruddannelsen har svært ved at få en læreplads og ender i skolepraktik. På den anden side står et væld af gulvlæggerfirmaer og mangler lærlinge. Løsningen? At få flere tømrerelever ind i gulvfaget.