scroll
Bæredygtige gulve med socialt ansvarMange mennesker lever et helt liv på gulvet – fra børnehaven, skolen og til kontorarbejdspladsen. Det vil Forbo gerne tage hensyn til.

Bæredygtige gulve med socialt ansvar

I en ny stor CSR-rapport sætter gulvproducenten Forbo Flooring fokus på de mange forskellige aspekter af bæredygtighed i deres produkter

Corporate Social Responsibility (CSR) er efterhånden på alles læber, og virksomhedernes sociale og miljømæssige ansvar spiller en stadig større rolle for forbrugerne. Sådan er det også hos gulvproducenten Forbo Flooring, der producerer gulve til private og professionelle. Her har man netop udgivet en ny rapport, der sætter fokus på virksomhedens miljømæssige og sociale ansvar.

Forbo Flooring er en af de første gulvproducenter i verden, der globalt har indført SA-8000, som er verdens første tredjepartsstandard for menneskerettigheder og ordentlige arbejdsforhold.

- Hos Forbo arbejder vi med tre fokusområder i CSR-regi: Et bæredygtigt samfund, et bæredygtigt miljø og en bæredygtig virksomhed. Vi er derfor stolte over, at SA-8000-standarden er på plads i alle vores produktionsenheder, fortæller adm. direktør i Forbo Flooring Danmark, Christian Iversen.

CSR-arbejdet er en del af Forbos globale bæredygtighedskampagne ’Commited to the Health of One’. Med det initiativ arbejder Forbo konstant på at udvikle produkter, som sikrer et godt miljø for alle, der arbejder med eller lever på virksomhedens gulve.

Vedvarende fokus på miljø
Af CSR-rapporten fremgår det, at Forbos mål om at mindske miljøpåvirkningen med 25 % i perioden 2009-2015 stort set er nået. Det betyder dog ikke, at virksomheden kommer til at ligge på den lade side.

- Vi stræber hele tiden efter at blive endnu bedre. Når jeg kigger på vores produktportefølje hen over de sidste mange år, så tegner der sig et tydeligt billede af, at vi har vedvarende fokus på miljøet – både i sammensætningen af vores produkter og i fremstillingsprocessen, siger Christian Iversen.

Han peger eksempelvis på, at 97 % af råvarerne i linoleum er naturligt forekommende, mens 72 % af råvarerne er hurtigt fornybare. Det gør, at Forbos linoleumsprodukter blandt andet bærer Svanemærket.

Et gulv for livet
Med sloganet ’Et gulv for livet – det naturlige valg’ refererer Forbo ikke kun til produkternes lange levetid, men også til at gulve er en helt naturlig del af mange menneskers hverdag.

- Mange lever et helt liv på et af vores gulve uden at tænke over det. Derfor handler vores CSR-arbejde også om at tage hensyn til de mennesker, der hver dag færdes på linoleums-, vinyl-, og textilgulve – fra børnene i institutionerne til medarbejderne på sygehuset eller kontoret, forklarer Christian Iversen.

Læs mere om Forbo Floorings CSR-arbejde på virksomhedens hjemmeside, hvor hele rapporten samt en film også er tilgængelig.

-los


15/12 2015