Aktuelle nyheder om byggebranchen - Gulve

Genbrugsmaterialer vinder frem i sikkerhedsgulve

Genbrugsmaterialer vinder frem i sikkerhedsgulve

Knap to ud af tre sikkerhedsgulve i danske byggerier fremstilles af Altro, der bruger op mod 20 pct. genbrugsmaterialer i produktionen, og procentdelen øges løbende

Del artiklen på
Ifølge en analyse fra den grønne tænketank The Ellen MacArthur Foundation er der i den danske byggebranche et potentiale på 6,5-9,0 mia. kr. om året ved at fremme såkaldt cirkulær økonomi via bl.a. øget genbrug af byggeaffald og genanvendelse af brugte byggematerialer.

Øger løbende mængden af genbrugsmateriale
Og inden for sikkerhedsgulve er byggeriet i Danmark allerede godt på vej: Ca. 65 pct. af de sikkerhedsgulve, der anvendes herhjemme, fremstilles nemlig hos Altro og her anvender man allerede i dag op mod 20 pct. genbrugsmateriale i form af bl.a. vinylfraskær og genbrugsglas i sin produktion.

- Alle vores produkter fremstilles af materialer i en kvalitet, hvor gulvene er samtidig er 100 pct. genanvendelige, før de installeres. Det betyder, at enhver form for fraskær og gulvrester, der er tilbage, når installationen af sikkerhedsgulvene er udført, kan genanvendes i fremstillingen af nye sikkerhedsgulve, fortæller Michael Persson, der er områdeleder for Altro i Danmark, Norge og Sverige.

Nul affald
Altro mener selv, at de er den første producent i verden, som har investeret i et komplet genanvendelsessystem til sikkerhedsgulve. Det betyder, at virksomheden i dag har et lukket kredsløb i produktionen med en affaldsprocent på nul i forhold til de materialer, som indgår i sikkerhedsgulvene.

- Samtidig øger vi løbende procentdelen af genbrugsmateriale, der anvendes i produktionen, og vi genanvender over 500 tons vinyl om året. På den måde bidrager sikkerhedsgulvene ikke kun til at reducere skridrisikoen i danske byggerier markant gennem hele den tid, de er i brug. De bidrager også til at styrke den bæredygtige profil og løfte den store opgave med at bygge mere ressourceeffektivt, fortsætter Michael Persson.

Genbrugsmaterialerne til fremstillingen af Altros sikkerhedsgulve kommer bl.a. fra den succesrige take-back ordning Recofloor, som Altro sammen med en anden gulvproducent grundlagde tilbage i 2009. Via Recofloor er det lykkedes at indsamle i alt over 2.500 tons genbrugsmateriale, og i dag er ordningen udbredt til England, Irland, Australien og New Zealand.

Altro samarbejder desuden med flere nationale brancheorganisationer og en lang række andre gulvproducenter om etablering eller fremme af tilsvarende take-back ordninger i andre europæiske lande – eksempelvis den svenske ordning GBR Golvåtervinning.

100 pct. genanvendeligt sikkerhedsgulv
Derudover står Altro bag sikkerhedsgulvet Altro XpressLay, der kan genanvendes 100 pct., også efter at det har været installeret. Det skyldes, at Altro XpressLay er det første gulv på markedet, der er designet til installation uden brug af lim, så evt. limrester ikke udgør en udfordring i forhold til genanvendelse.

- Der hersker ingen tvivl om, at byggebranchen fremover vil orientere sig stadigt mere mod genanvendelighed. Der efterspørges produkter, som bidrager til at reducere det miljømæssige aftryk og gør det lettere for arkitekter og rådgivere at efterleve kravene til certificering inden for ordninger som DGNB, LEED og BREEAM. Derfor er det helt afgørende for branchen, at vi som producenter viser vejen og arbejder målrettet på at levere de genanvendelige produkter, der skal til for at understøtte og fremme den grønne udvikling, understreger Michael Persson til slut.

-jhn

Læs mere om Gulve

6/12 2016
GulveDrejelig FugedyseEpoxy gulveFliseklæberFliserFodlisterFrostsikringFugemasseGulvbelægningGulvisoleringGulvmaskinerGulvslibereGulvspartelGulvstrøerGulvvarmeIndustrigulveKlinkerKrydsfinerLydisoleringOptimering af arbejdsgangeRadonSpånpladerSportsgulve med lamelparketSportsgulve med linoleumSportsgulve med massiv parketSportsgulve med PU-belægningSportsgulve med vinylbelægningTrægulveTæppefliserTæpperUndergulveVandtætningVarmekabelVarmemåtterVarmeslangeVintermåtterTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder