Aktuelle nyheder om byggebranchen - Gulve

Gulvløsning i praktiske felterIfølge FlotteGulve.dk’s ejer Tommy Oversø kræver det ingen særlige håndværksevner eller erfaringer at lægge tæppefliser med Velcro Pads.

Gulvløsning i praktiske felter

Velcro Pad er en ny og enkel metode til samling og lægning af tæppefliser. Velcro Pad har på den ene side en overflade som minder om velcro og som vil fæstne sig til filten på en tæppeflises bagside

Del artiklen på

Hvis man leder efter et praktisk gulvtæppe, hvor det er enkelt at skifte felter efter ønske og som ikke ødelægger det eksisterende gulv ved at tæppet limes fast til gulvet, kan FlotteGulve.dk nu præsentere en ny løsning.

Velcro Pad er den nye og enkle metode til samling og lægning af tæppefliser. Velcro Pad har på den ene side en overflade som minder om velcro og som vil fæstne sig til filten på en tæppeflises bagside. På den anden side er der en klistret overflade, der vil klistre til det eksisterende gulv. Modsat tape og lim efterlader den klistrede overflade ikke spor, når den fjernes igen. Gulvet vil derfor ikke tage skade.

Mange anvendelsesmuligheder
Den nye Velcro Pad kan anvendes på de fleste typer af undergulv, men fæstner især godt på træ, laminat og vinyl.

Det giver mulighed for at bevare det eksisterende gulv under tæppet, så man senere kan vende tilbage og bruge gulvet igen, eller hvis man bor til leje og gerne vil have et tæppegulv, men ikke vil miste depositum ved at ødelægge det eksisterende gulv ved at fastlime et gulvtæppe.

Det er også en mulighed for virksomheer, der f. eks deltager på messer eller lignende og gerne vil have et tæppegulv på sin stand; eller man vil afgrænse en del af butikken eller et showroom med gulvtæppe. Med Velcro Pads kan tæppefliserne anvendes igen.

Velcro Pad kan anvendes til alle tuftede tæpper med en filtbagside. Velcroen vil ikke hæfte til skumbagsider og det anbefales ikke at anvende Velcro Pad til fladvævede tæpper, da samlingerne ved et fladvævet tæppe ikke vil blive dækket af luven og dermed vil kunne ses.

Meget enkel lægning
Ifølge FlotteGulve.dk’s ejer Tommy Oversø kræver det ingen særlige håndværksevner eller erfaringer at lægge tæppefliser med Velcro Pads; man anbringer ganske enkelt tæppeflisens hjørne, så det fylder en fjerdedel af Velcro Pad. En Velcro Pad kan således holde fire tæppefliser sammen. Er det et midlertidigt gulv til en messe eller lignende, er det ikke nødvendigt at fæstne tæppefliserne til undergulvet. På den måde vil Velcro Pad kunne genanvendes.

Skal gulvet derimod ligge i længere tid, så hives plastfolien af den ene side af Velcro Pad, så den kan fæstnes til gulvet. Lægningsmetoden er testet på kontorer med meget gangtrafik og kontorstole uden problemer, så der er tale om en effektiv metode til at fæstne tæppefliserne.

FlotteGulve.dk A/S blev stiftet i 1997 af den nuværende ejer Tommy Oversø og har siden leveret gulve til hele landet og hele norden. FlotteGulve.dk er en internetbaseret virksomhed med fysiske butikker i Ikast og Søborg. Firmaet beskæftiger i dag 14 medarbejdere og driver de tre hjemmesider www.flottegulve.dk, www.flottegulve.se og www.flottegulve.com

-cmn

Læs mere om Gulve

1/12 2016
GulveDrejelig FugedyseEpoxy gulveFliseklæberFliserFodlisterFrostsikringFugemasseGulvbelægningGulvisoleringGulvmaskinerGulvslibereGulvspartelGulvstrøerGulvvarmeIndustrigulveKlinkerKrydsfinerLydisoleringOptimering af arbejdsgangeRadonSpånpladerSportsgulve med lamelparketSportsgulve med linoleumSportsgulve med massiv parketSportsgulve med PU-belægningSportsgulve med vinylbelægningTrægulveTæppefliserTæpperUndergulveVandtætningVarmekabelVarmemåtterVarmeslangeVintermåtterTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder