scroll
Komplet gulvlimsprogram på tapetetSærligt gulvlimene Ardex AF 270 til linoleum og tæpper samt vinyllimen Ardex AF145 har i det forgangne år tiltrukket sig opmærksomhed blandt gulvlæggerne.

Komplet gulvlimsprogram på tapetet

Traditionen tro er Ardex blandt udstillerne på Scandinova-messen i København, der i år fejrer sit 10 års jubilæum. Denne gang med fokus på sit komplette program af opløsningsmiddelfrie, emissionsfattige og EC1-mærkede gulvlime

Ardex sætter i år fokus på gulvlæggerens muligheder for nem one-stop-shopping via sit komplette program af effektive og miljøvenlige gulvlime, når man deltager på gulvgrossisten Scandinovas gulvmesse på T ransformervej 10 i Søborg torsdag den 19. maj.

Messen fejrer i år sit 10 års jubilæum med bl.a. grill og konkurrencer, ligesom de mange udstillere disker op med gode tilbud til de besøgende gulvlæggere.  Ardex præsenterer således sit komplette program af opløsningsmiddelfrie, emissionsfattige og EC1-mærkede gulvlime.

- Vi opkøbte i sommeren sidste år den førende tyske gulvlimsproducent Wakol. Det betyder først og fremmest, at vi nu kan tilbyde et komplet sortiment af gulvlime til alle tænkelige typer af belægninger fra linoleum og parket til vinyl og tekstiler. Resultatet er, at gulvlæggeren kun behøver at henvende sig ét sted uanset hvilken type opgave, der skal løses, hvilket sparer kostbar tid og ressourcer, fortæller teknisk salgskonsulent Allan Petersen fra Ardex.

Miljø og effektivitet
Særligt gulvlimene Ardex AF 270 til linoleum og tæpper samt vinyllimen Ardex AF145 har i det forgangne år tiltrukket sig opmærksomhed blandt gulvlæggerne. Den første kendetegnes af et højt monteringshug og en let påføring, der bidrager til at optimere gulvlæggerens arbejde, mens den anden bl.a. har en ekstremt høj klæbeevne og er drøj i brug. Begge er desuden lugtfrie efter udtørring til gavn for både gulvlæggerens arbejdsmiljø og slutbrugernes indeklima.

- Der er stigende fokus på både indeklima og arbejdsmiljø i byggeriet. Derfor er det afgørende for os at kunne tilbyde gulvlæggerne materialer, som sætter dem i stand til at honorere kravene uden at gå på kompromis med kvaliteten i deres arbejde.  Det er også noget af det, som vi gerne vil slå et slag for på Scandinova, understreger Allan Petersen.

Kraftigt reduceret tidsforbrug
Ud over det komplette gulvlimsprogram fra Ardex vil de besøgende gulvlæggere bl.a. kunne opleve spartelmassen Ardex R4 Rapid til hurtige mindre reparationer. Spartelmassen tørrer uden krympninger på blot 45 minutter, og derudover kan den spartles helt ned til nul takket være den smidige konsistens. Derudover hæfter den på alle overflader uden behov for forudgående primning.

- Spartelmassen reducerer kraftigt gulvlæggerens tidsforbrug i forbindelse med de indledende reparationer, så man kan komme hurtigere videre. Det betyder meget i en branche, hvor ikke kun selve kvaliteten af det færdige gulv, men også tidsforbruget undervejs er afgørende faktorer for succes, forklarer Allan Petersen. 

-cmn

12/5 2016
  • Ny branchestandard giver mindre bøvl i gulvbranchen

    Ny branchestandard giver mindre bøvl i gulvbranchen

    gulve ›Uklare rammer har ifølge DI Byggeri gennem årene ført til en del konflikter mellem bygherrer og gulvlæggere
  • - Lad gamle produkter blive nye igen og igen

    - Lad gamle produkter blive nye igen og igen

    gulve ›For at reducere sine samlede CO2-udledninger med 30 % inden 2030 overvejer Gerflor brugen af restprodukter fra sojaproduktion som et af flere initiativer, der skal reducere klimaaftrykket og mindske afhængigheden af fossile ressourcer
  • BR25 tvinger leverandørerne til at lade kreativiteten flyde

    BR25 tvinger leverandørerne til at lade kreativiteten flyde

    gulve ›Det nye bygningsreglement før løbende mere reel betydning for dansk byggeri. Materialeleverandørerne er i gang med at forbedre eksisterende og udvikle nye produkter, så byggeprojekterne opfylder de nye CO2- og klimakrav
  • Så er magasinet GULV på gaden!

    Så er magasinet GULV på gaden!

    gulve ›Året første udgave af magasinet GULV med inspirerende, faglige historier: hvorfor findes der f.eks. ikke standarder for gulvunderlag? Og så står Michael Kvium bag gulvmosaikken i AP Huset i Nordhavn
  • Håndverksgruppen styrker sin position i Trekantsområdet

    Håndverksgruppen styrker sin position i Trekantsområdet

    gulve ›Efter at have investeret i tre jyske specialister i anden halvdel af 2025 opkøber Håndverksgruppen nu Bo Palm Gulvafslibning og Gulvbelægning i Fredericia
  • Danskerne ringer oftest til tømreren

    Danskerne ringer oftest til tømreren

    tilbygning ›Tømrere topper listen over de mest efterspurgte håndværkere, når danskerne renoverer – men el-faget vokser hurtigst
  • Fugefrit, mineralsk gulvsystem

    Fugefrit, mineralsk gulvsystem

    gulve ›PRODUKTNYT: Ardex lancerer nyt gulvsystem, udviklet til at blive påført direkte på eksisterende underlag som fliser, PVC, linoleum eller spartlede overflader
  • Tømrerfaget tiltrækker elever, men praktikpladserne ligger i gulvbranchen

    Tømrerfaget tiltrækker elever, men praktikpladserne ligger i gulvbranchen

    gulve ›Tømrerfaget er populært, men mange elever på tømreruddannelsen har svært ved at få en læreplads og ender i skolepraktik. På den anden side står et væld af gulvlæggerfirmaer og mangler lærlinge. Løsningen? At få flere tømrerelever ind i gulvfaget.