Nordisk look med drivtømmergrå gulve
Junckers har i efteråret lanceret tre nye varianter af deres massive trægulve. Alle tre er fremstillet af egetræ med en trendy tone af drivtømmergrå
Det naturlige og nordiske look er populært som aldrig før, når danskerne indretter deres boliger. Vil man for alvor bringe naturen helt ind i hjemmet, er et massivt trægulv en løsning, da det sætter tonen for hele indretningen.Den danske producent af massive trægulve, Junckers, har netop sendt tre nye varianter af deres massive egetræsgulve på gaden – eg plank, børstet eg plank og eg parket – der alle er tonet, så de har opnået den trendy drivtømmergrå farve.
Junckers' har i forvejen haft succes med en drivtømmergrå olie, så man selv kan overfladebehandle sine trægulve, men de nye varianter er på forhånd tonet med Junckers drivtømmergrå og afsluttet med en ultramat lak, hvorfor gulvet kan tages i brug, så snart det er lagt.
Godt for indeklimaet
Udover deres naturlige skønhed har massive trægulve også andre gode egenskaber, bl.a. styrke og holdbarhed. Men de store mængder træ i hjemmet er faktisk også godt for indeklimaet.
Alle Junckers gulve er indeklimamærket og bidrager derfor til et sundt miljø uden farlige afgasninger og statisk elektricitet. I modsætning til hvad mange tror, er et massivt trægulv også den perfekte ledsager til gulvvarme.
- Desværre har mange den opfattelse, at man ikke kan lægge gulvvarme under massive trægulve, men alle Junckers-gulve kan lægges på varmesystemer baseret på både el og vand. Det er værd at huske, fordi gulvvarme er en økonomisk og komfortabel løsning, der bliver mere og mere populær. Og i modsætning til de fleste flise- og stengulve vil et trægulv altid føles varmt og rart at gå på – også når der ikke er tændt for varmen, siger marketingchef Kim Maretti fra Junckers.
-los