Nyt gulv gør det lynhurtigt at renovere
De nyeste vinylfliser fra Forbo er en optimal løsning for butikker og andet erhverv, der har brug for en lynhurtig renovering
At vælge et miljørigtigt produceret gulv til et nyt eller renoveret byggeri betyder ikke, at du automatisk må gå på kompromis med udvalget af design, overflader, mønstre eller hastighed. Det beviser de nye vinylfliser Allura fra Forbo, der er som skabt til både detailbranchen, hotel- og fritidssektoren, kontorer samt sundheds- og ældresektoren.Allura Dry Back er fuldklæbet, er Allura-familiens nye kerneprodukt og har et enormt og originalt udvalg af trælignende overflader og mønstre, såsom sten og beton, der alle bliver bragt til live med den diskrete prægningsteknik. Plankerne fås helt op til 180 cm, hvilket giver et plankegulvslook.
Især serien Flex er interessant for f.eks. butikker, der taber mange penge for hver lukkedag. Flex kan nemlig lægges på få timer, hvilket er optimalt for en travl butik, der ønsker at holde så lidt lukket som muligt.
Gulve med grøn DNA
Allura-kollektionen har selvfølgelig sin grønne DNA i orden – et fællestræk for alle Forbo-gulve. Alle de mange varianter bliver produceret på Forbos egen fabrik i Holland med grøn energi og et kontinuerligt fokus på at værne om miljøet.
Således er produktionen miljøakkrediteret og sikrer, at intet går til spilde (zero waste). Allura kan desuden bryste sig af at være 100 % phtalatfri og delvist skabt af genanvendte materialer fra Forbos egen produktion.
Hygiejnisk overflade
Vinylfliserne tager desuden højde for det omskiftelige vejr i Danmark med en af markedets bedste dimensionsstabilitet. Det betyder problemfri lægning og sikrer et langtidsholdbart, hygiejnisk gulv.
Både stabiliteten og Forbos PUR-overfladebehandling betyder, at rengøringen og den fortsatte vedligeholdelse af et Allura-gulv er herligt fri for besvær. PUR-belægningen gør gulvet nemt at vaske og sikrer et smukt gulv i mange år fremover.
-los