Aktuelle nyheder om byggebranchen - Isolering

Arkitekter er klar til at bruge tangisoleringFra venstre: Bodil Pallesen fra Teknologisk Institut, Annette Hastrup fra Vugge til Vugge, Flemming Werk fra Advance Nonwoven og Henning Johansen fra Læsø Tangbank. Foto: Lone Bolther Rubin.

Arkitekter er klar til at bruge tangisolering

To nye tangprodukter til byggeriet har opnået det internationalt anerkendte Cradle to Cradle-certifikat

Del artiklen på
Advance Nonwoven har i samarbejde med Teknologisk Institut og Læsø Tangbank udviklet to nye byggeprodukter af ålegræs.

Tangtørv er et nyt alternativ til tagmønning, og tangisolering er udviklet for at skabe et bæredygtigt alternativ til mineraluld, men med alle de samme egenskaber. Udviklingen er støttet af et program under Miljøstyrelsen, MUDP.

Nu er der også fuld tredjepartsverificeret dokumentation for bæredygtigheden i kraft af to Cradle to Cradle-certifikater på henholdsvis GULD- og SØLV-niveau. Cradle to Cradle er anerkendt i byggebranchen og inden for cirkulær økonomi.

Vugge til Vugge har rådgivet og gennemført Cradle to Cradle-certificeringen for Advance Nonwoven.

- Dokumentationen kan bl.a. bruges til at opnå point ved bygningscertificeringer som f.eks. DGNB og LEED. Certificeringsniveauet er desuden meget højt, og tangmønningen har som det første danskproducerede produkt opnået certificering på Guld-niveau, fortæller Annette Hastrup fra Vugge til Vugge.

Optimalt valg
Direktør Annette Hastrup overrakte certifikaterne til direktør Flemming Werk fra Advance Nonwoven i forbindelse med en workshop på og ved Møllerup Gods, hvor virksomheden har til huse. Her fik en række innovatører fra især byggebranchen demonstreret anvendelsen af de bæredygtige naturmaterialer.

Mette Nymann, der er partner i Loop Architects, var blandt oplægsholderne, og hun hilser det nye materiale velkommen.

- Tangisolering er et optimalt valg for os, når vi for eksempel skal løse projekter, der både skal indeholde Cradle to Cradle-certificerede produkter og efterfølgende opnå DGNB-certificering på højt niveau. Det er lidt dyrere, men det udgør så lille en del af den samlede økonomi, at det ikke betyder noget i forhold til de gode egenskaber, siger hun.

Tangisolering har samme isoleringsværdi som traditionelle isoleringsmaterialer af mineraluld. Det har nærmest uendelig holdbarhed og kan genanvendes i produktionen af nye isoleringsmåtter. Tangtørven er lettere at arbejde med end andre mønninger, og det holder længere end for eksempel lyng, der er meget udbredt.

Materialets bæredygtighed:
- Det er lavet af et fornybart materiale og indeholder ingen skadelige stoffer
- Det er 100 % genanvendeligt til fremstilling af nye tangbats og kan dermed indgå i den cirkulære økonomi
- Det bliver produceret ved hjælp af 100 % vedvarende energi og lavt energiforbrug
- Det genererer ikke spildevand     
- Det lever op en række krav om social ansvarlighed

-kj

Læs mere om Isolering

16/2 2017
IsoleringBlower DoorBygnings- og teknisk isoleringDampspærreDrone termografiEnergibesparelseFacadeisoleringFugebåndFugtisoleringFugtmålingGrundisoleringGulvisoleringHulmursisoleringIndblæsningsmaskinerIsoleringspanelerIsopearl (EPS)IsoWindKælderisoleringLoftisoleringRenoveringTagisoleringTermograferingUdvendig isoleringVæggeTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder