Godt 1000 m2 isoleret på ni timerTagkonstruktionen er opført uden dampspærre, og her kan Henrik Holm indblæse samme mængde isolering godt 20 gange hurtigere.

Godt 1000 m2 isoleret på ni timer

Med Thermofloc borfri papirisolering kan man hurtigt skabe et 100 % tæt isoleringslag uden kuldebroer, fraskæringer og tilpasninger

Oppe under skråtaget på én af de mange boligblokke på Baltorpvej i Ballerup går Henrik Holm og arbejder. Boligforeningen AAB afd. 16 er ved at få udskiftet asbestholdige eternitplader med ny tagpapdækning, og nu skal tagkonstruktionen uden etablerede dampspærre efterisoleres til en bedre isoleringsværdi. I ni timer har Henrik Holm indblæst papirisolering. Det er der som sådan ikke noget nyt i, for det har isolatøren gjort i 21 år, og siden 2006 har han sammen med konen Betina drevet engrosvirksomheden Papirisolering.dk, der har et godt forankret netværk af 52 aut. isolatører, hvoraf dem alle driver professionelle tømrervirksomheder til dagligt.

Det bemærkelsesværdige er, at Henrik Holm efter kun én arbejdsdag kan afslutte den første af i alt 10 boligblokke, der breder sig over 10.819 m2. Årsagen til den effektive arbejdsgang hedder Thermofloc borfri papirisolering:

- Vi indblæser 86 m3/t. i en tykkelse af 447 mm. Desuden sætter Thermofloc borfri sig kun 10 % ved åben udblæsning, mens andre produkter på markedet sætter sig 25 %. Så jo større projekt, jo større besparelse, siger den tidligere tømrersvend og fortæller om forskellen på isolering med og uden dampspærre:

- Hvad vi når på én dag ville minimum tage tre uger, hvis isoleringen blev udført med traditionelle bats. Tilmed vil det lovmæssigt være et krav at etablere en tæt dampspærre. Så dér kan lægge en masse dyre svendetimer til.

Isoleringen består af gamle aviser og er både komprimeret og ensartet i granulatstørrelse, hvilket giver bedre isoleringsresultat, fortæller Henrik Holm.

Lettere og grønnere
Projektleder Jimmi Kunak fra Snedkermester Arne Pedersen, der er hovedentreprenør på projektet, fortæller, at logistikken og arbejdsgangen I Ballerup har spillet som perler på en snor.

- Det er jo nemt og ligetil, når isolatøren kan klare isoleringen af 951 m2 på bare en arbejdsdag. Når det grønne aspekt på borfri papirisolering så hænger sammen med en meget konkurrencedygtig pris, så går det hele op i en højere enhed, siger Jimmi Kunak og tilføjer:

- Den korte udblæsningstid kan naturligvis kun lade sig gøre grundet Henrik Holms knowhow, professionelle udstyr samt med et produkt, der ikke sætter sig mere end 10 %.

Henrik Holm supplerer:

- Det er yderst imponerende, at man kan skabe så grønt et produkt samtidig med, at det ikke er dyrere end andre produkter. Det er jo fint med genbrugsisolering, men det skal stadig på deponi - det skal det her ikke. Derudover sparer man krave og muffer, isolationsvægge og meget andet, og så ser det bare pænere ud uden bats, der hopper og danser. Når tømreren har lukket af med tagpap, har bygningen varme med det samme.

FAKTA: Thermofloc borfri papirisolering
Producent:
Peter Seppele GmbH, Bahnhofstrasse 79, A-9710 Feistritz/Drau, Østrig
Ekstern kvalitetskontrol:
OIB, CE og ISO Certificeret
Råstof:
Genbrugs- og returaviser
Brandbeskyttelse:
Mineralske komponenter - 100 % uden borsalte
Modstandsdygtighed ved brand:
Isoleringstykkelse >100mm; klasse B-s2,d0 (DIN4102:B1)
Skimmelsvamp dannelse:
Klasse 0, ingen dannelse
Bortskaffelse:
Komposteres

FAKTA: Om papirisolering
Papirisoleringen er fugttransporterende, og i stedet for at fugten i indeluften trænger igennem isoleringsmaterialet og fordamper på ydersiden, fordeler papirisoleringen fugten inde i materialet til et større areal, hvorefter fugten fordamper.  Thermofloc borfri papirisolering agerer derfor som en fugtbuffer.
Kilde: Papirisolering.dk.

-kj

6/3 2018
  • Stor interesse for rådgivning om efterisolering af gulve

    Stor interesse for rådgivning om efterisolering af gulve

    gulve ›Tømrere og gulvlæggere står i kø, når der er tilbud om gratis rådgivning med de praktiske udfordringer ved efterisolering af gulve
  • Irsk kapitalfond køber dansk isoleringsspecialist

    Irsk kapitalfond køber dansk isoleringsspecialist

    isolering ›Norisol, der leverer løsninger inden for teknisk isolering, stillads og marineinteriør, får kapitalfonden Waterland som ny majoritetsaktionær. MS2 Invest fortsætter som medejere, mens Waterland skal bidrage til at udvikle forretningen
  • - Stenuld kan genanvendes igen og igen

    - Stenuld kan genanvendes igen og igen

    isolering ›Et samarbejde mellem Norrecco og Rockwool betyder, at mere brugt stenuld vil indgå som råvare i produktionen af nye isoleringsprodukter. Dermed reduceres behovet for at udvinde nye ressourcer, samtidig med at mængden af affald mindskes
  • Går sammen om at aflive fordomme om mineralsk isolering

    Går sammen om at aflive fordomme om mineralsk isolering

    isolering ›Der hersker usikkerhed om, hvordan man korrekt monterer og befæster i mineralsk isolering. Det vil Xella og Fischer nu gøre op med gennem et nyt samarbejde med fokus på oplysning, dokumentation og praktisk træning af håndværkere og fagfolk
  • Håndværkere drukner i byggeaffald

    Håndværkere drukner i byggeaffald

    politik ›En pludselig ændring af praksis betyder, at mange virksomheder ikke længere kan få afhentet byggeaffald, hvis det indeholder rester af mineraluld
  • Stop med at blande glasuld og stenuld

    Stop med at blande glasuld og stenuld

    isolering ›Den 1. maj udsendte Miljøstyrelsen en ny vejledning om midlertidig adgang til deponi for glasuld og stenuld, hvis det er tæt emballeret. Det skal løse udfordringen med ophobning af de to affaldsfraktioner, fordi det kan modtages på genbrugsstationerne
  • Præfabrikerede elementer fjerner kompleksiteten

    Præfabrikerede elementer fjerner kompleksiteten

    doere-vinduer ›Præfabrikation er ikke blot en praktisk løsning, men et gennemgående greb på tværs
  • Vigtigt også at hylde de gode holdkammerater

    Vigtigt også at hylde de gode holdkammerater

    isolering ›Hvert år uddeler Rockwool Kammeratprisen til nyudlærte tagdækkere og tekniske isolatører. De gode kollegaer og medstuderende spiller en vigtig nøgle til et godt studie- og arbejdsliv. For gode job og lønninger kan ikke alene fastholde de unge i byggeriet