Aktuelle nyheder om byggebranchen - Isolering

 Indvendig efterisolering uden risiko for skimmelsvampSkamoWall pladerne transporterer fugten ud af væggen og er selvudtørrende.

Indvendig efterisolering uden risiko for skimmelsvamp

Skamol lancerer nu et danskudviklet indeklimasystem, der giver en permanent løsning på de traditionelle problemer med fugt og skimmelsvamp ved indvendig isolering

Mange bygningsejere er plaget af dårligt indeklima og fugtproblemer i kældre og an-dre rum med kolde ydervægge. En oplagt løsning på disse problemer er en effektiv indvendig efterisolering af de kolde vægge. Men traditionelle løsninger på markedet giver ofte risiko for fugtrelaterede byggeskader som skimmelsvamp.

Derfor lancerer Skamol nu SkamoWall systemet på det danske marked. SkamoWall er et danskudviklet indeklimasystem, der giver en permanent løsning på problemer med fugt- og skimmelsvamp.

Brugt af tyskerne i ti år
Systemet har været benyttet i Tyskland i over 10 år, og samtidig er dets egenskaber blevet afprøvet og dokumenteret her i Danmark. Og resultaterne er enslydende:
SkamoWall fjerner fugt, forhindrer skimmelsvamp, eliminerer kuldebroer og hæver væggens overfladetemperatur betydeligt.

I Tyskland har virksomheden CasiPlus monteret systemet på hundredetusindevis af kvadratmeter vægge og gavle. Løsningen anses for den mest virksomme til at undgå skimmelsvamp, der i Tyskland bliver opfattet som den primære årsag til byggeskader.

- Vi er aldrig stødt på nogen problemer hos vores kunder i de mange år, vi har solgt systemløsningen fra Skamol, fastslår administrerende direktør Marcus Hinz fra CasiPlus og forklarer:

- Når først skimmelsvampen er fjernet, forhindrer indeklimapladerne den i at komme igen. Vi har ikke fået reklamationer og aldrig hørt om, at der er opstået ny skimmel-svamp, efter at systemet er blevet monteret, hverken på selve pladen, der vender ud mod rummet eller på den del, hvor plade og væg mødes.

Gode til kældre
- De gode indeklimaegenskaber skyldes, at løsningen optager fugten i rummet og afgiver den kontrolleret igen, når forholdene tillader det. Væggene bliver mere tørre og varme, og skimmelsvamp kan ikke gro på de tørre overflader. Løsningen er derfor specielt velegnet i rum, hvor der er risiko for ophobning af fugt som i kældre og rum med kolde ydervægge, forklarer Marketing Manager Ole Moth Madsen fra Skamol.

Nem montage
SkamoWall pladen er et miljøvenligt produkt fremstillet af kalciumsilikat. Det er et sikkert produkt at arbejde med uden arbejdsmiljømæssige problemer. Det er ikke brandbart og dermed klassificeret i det højeste europæiske kravniveau for brandmodstand, A1. Samtidig er det hurtigt og let at håndtere og montere for både professionelle og gør-det-selv-folk.

SkamoWall systemet bliver i første omgang distribueret gennem tre landsdækkende tømmerhandlere. Det sælges som et komplet system med primer, klæber, arme-ringsnet, hjørnebeskytter, biocid og glat puds. Det samlede system gør det muligt at etablere en æstetisk flot løsning, der matcher alle rum.

-jhn

Læs mere om Isolering

2/5 2017
IsoleringBlower DoorBygnings- og teknisk isoleringDampspærreDrone termografiEnergibesparelseFacadeisoleringFugebåndFugtisoleringFugtmålingGrundisoleringGulvisoleringHulmursisoleringIndblæsningsmaskinerIsoleringspanelerIsopearl (EPS)IsoWindKælderisoleringLoftisoleringRenoveringTagisoleringTermograferingUdvendig isoleringVæggeTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder