Aktuelle nyheder om byggebranchen - Isolering

Øland leverer stærkt årsregnskab For at være helt tæt på kunderne har adm. direktør Carsten Madsen og Øland åbnet fem nye afdelinger indenfor de sidste to år.

Øland leverer stærkt årsregnskab

Med en vækst i omsætningen tæt på 2,5 % og en stigning i bruttofortjenesten på over 3,5 % blev 2016 et godt år for ventilations- og isoleringsvirksomheden

Del artiklen på

Endnu en gang præsenterer Øland A/S et stærkt årsregnskab, hvor bruttofortjenesten for 2016 steg med over 3,5 % sammenlignet med 2015. Og virksomheden tror på fortsat vækst.

- En vækststigning tæt på 2,5 % understreger, at vi endnu engang har formået at tilbyde rigtig gode løsninger inden for både ventilation og teknisk isolering. Jeg oplever efterhånden et modent marked, som efterspørger de to produkter i en samlet pakke. Det potentiale vil vi selvfølgelig se nærmere på henover 2017. Generelt forventer jeg et regnskabsår meget lig 2016 med stabil vækst, siger adm. direktør i Øland, Carsten Madsen.

Tilbyder hele pakken
Siden Øland i 2013 begyndte at tilbyde teknisk isolering, har virksomheden oplevet stigende vækst. Ifølge direktøren skal en anden af forklaringerne på den positive vækstudvikling i 2016 findes i, at virksomheden har arbejdet målrettet med at højne serviceniveauet og komme tættere på kunderne.

- 2016 har været et godt år for os, hvor vi særligt har haft fokus på at videreudvikle de services, vi kan tilbyde vores kunder. Vi tilbyder f.eks. gratis affaldshåndtering og trailerparkering, som kan lette arbejde og tidsforbrug hos kunderne. Og netop serviceniveau er et af de konkurrenceparameter, vi vinder på i forhold til resten branchen, fortæller direktøren, der på bare to år har været med til at åbne fem nye afdelinger i henholdsvis Aalborg, Esbjerg, Aabenraa, Odense og senest Birkerød.

- For os handler det ikke kun om pris. Vi tilbyder hele pakken. Vi hjælper både kunderne med support, beregninger og teknisk know how. I 2017 vil vi have endnu mere fokus på udviklingen af vores digitale platform, som skal gøre det nemmere at handle med os, slutter Carsten Madsen.

-los


Læs mere om Isolering

20/6 2017
IsoleringBlower DoorBygnings- og teknisk isoleringDampspærreDrejelig FugedyseDrone termografiEnergibesparelseFacadeisoleringFugebåndFugtisoleringFugtmålingGrundisoleringGulvisoleringHulmursisoleringIndblæsningsmaskinerIsoleringspanelerIsopearl (EPS)IsoWindKælderisoleringLoftisoleringRenoveringTagisoleringTermograferingUdvendig isoleringVæggeTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder