Folk strømmer til Kloakmessen
Allerede på første dagen havde kloakmessen flere besøgende end hele sidste gang, og kloakmestrenes formand Henning Lübcke forventer at det samlede besøgstal ender på mere end det dobbelte inden dørene lukker i dag
Formand for Danske Kloakmestre Henning Lübcke har svært ved at få armene ned. Allerede på førstedagen i går torsdag havde messen haft besøg af 1.050 gæster. Dermed er besøgstallet allerede større en for hele messen sidste gang, hvor der var 800 besøgende på to dage. Og fredagen 2.dag er kun lige begyndt.- Mit forsigtige bud er, at vi ender med at have haft på den rigtige side af 2.000 besøgende, når vi lukker dørene senere i dag, så der er en rigtig god stemning herovre. Både gæster og udstillere er meget tilfredse, siger han og fortæller at området for DM i Kloak, TV2 vejrværten Peter Tanev og AO’s stand har været blandt de største trækplastre.
Selv har Henning Lübcke en forholdvis mere rolig dag, hvor han skal rundt og snakke med de forskellige udstillere og de kloakmestre han møder, indtil han senere i eftermiddag skal overrække polkalerne til de tre vindere af DM i kloak.
-jhn
Fredagens program:
Ved middagstid om fredagen entrer Kilian Water scenen for at fortælle om test og udvikling af beplantede filteranlæg. Man kan høre om, hvordan anlægget kan opfylde P-krav, hvordan recirkuleringen kører optimalt og hvordan anlægget kan rense for bakterier.
Lidt senere beretter Søren Gabriel fra Orbicon om LAR (lokal afledning af regnvand) og skybrudssikring af bygninger, som har potentiale til at blive et stort forretningsområde for fremtidens kloakmestre.
Klokken 14 lukker Margrethe Stenger leddet i sceneprogrammet med emnet "Sikkerhed til rigtige mænd".
Margrethe Stenger har siden 1997 arbejdet i byggebranchen, og ofte har hun hørt snakken gå om situationer, hvor udgravningen alligevel blev LIDT dybere og jorden alligevel var LIDT mere usikker, end man regnede med hjemmefra.
Stenger ApS fremstiller afstivningskasser, og Margrethe Stenger spørger blandt andet, om de "rigtige mænd" tager flere chancer, fordi de ikke vil indrømme for sig selv og kollegaen, at de er nervøse for at blive begravet uden for kirkegården? Eller er løsningerne til sikring af udgravninger bare alt for for besværlige?
Endelig er der kåring af Vinderne af DM i kloak
Alle besøgende på Kloakmessen kan i øvrigt aflevere deres bud på messens flotteste stand og deltage i konkurrencen om en Humbaur kvalitets trailer fra Kongeaa Trailercenter til en værdi af 7.000 kroner.
Åbningstid:fredag 10-16. Se mere på http://www.kloakmessen.dk/