Grundfos sætter salgsrekordGrundfos omsatte i 2021 for 28,7 mia. kr. Salgsvæksten sammenlignet med året før var på 10,4 %, mens indtjeningsgraden lå på 11,1 %

Grundfos sætter salgsrekord

I det forgangne år leverede Grundfos en høj salgsvækst på 10,4 %. Omsætningen satte rekord med 28.7 mia. kr., og indtjeningen før renter og skat (EBIT) var den højeste nogensinde med DKK 3.2 mia. kr.

I 2021 satte Grundfos ny salgsrekord med en omsætning for hele året på 28.7 mia. kr. For det fulde år landede overskudsgraden på 11,1 % svarende til knap 3,2 mia. kr. Justeret for poster, der ikke er direkte relateret til driften af virksomheden, var Grundfos' overskudsgrad på 11,4 %.

Gennem anden halvdel af 2021 var Grundfos i stigende grad mærket af udfordringer med de globale forsyningskæder og de stigende priser på råmaterialer, energi og logistik. Dette lagde pres på selskabets rentabilitet.

- Med vores rekordresultater har vi et stærkt afsæt til at gå ind i, hvad vi forventer bliver et udfordrende 2022. Invasionen af Ukraine er først og fremmest en tragedie for det ukrainske folk. De globale følger er vidtrækkende og vi har valgt at sætte al forretning og produktion i Rusland på pause. Den stigende inflation og det yderligere øgede pres på globale forsyningskæder gør, at vi forventer et meget usikkert 2022, siger Poul Due Jensen, koncernchef og CEO i Grundfos.

- Vi vil fortsat arbejde hårdt på at løse disse udfordringer i et tæt samarbejde med vores kunder og samarbejdspartnere. Vi vil også fortsat arbejde med vores ambitiøse mål om at levere på vores bæredygtighedsagenda og opfylde vores mål om at bidrage til at løse verdens vand- og klimaudfordringer, tilføjer han.

-dc

16/3 2022