Intelligent rottebekæmpelse vokser 15 procentDer er stor efterspørgsel på WiseCons giftfri fælder, der spidder rotter og mus i kloakken. De døde dyr skylles efterfølgende ud med badevandet.

Intelligent rottebekæmpelse vokser 15 procent

Danske WiseCon melder om stor fremgang i salget af intelligent rottebekæmpelse i både boligselskaber og udlandet

Når dræberteknologien i dag bliver sat ind i kampen mod rotterne i kloakkerne i Danmark, så er det nu i de fleste tilfælde hos boligforeninger. Boligselskaberne har nemlig overhalet kommuner og forsyninger i den intelligente kamp mod rotterne.

I en lang årrække har det ellers været kommuner og forsyningsselskaber, der er gået forrest og trukket udviklingen i brugen af effektiv og ny teknologi. Men ifølge salgsdirektør i den danske virksomhed WiseCon, der bekæmper rotte og mus uden gift, Klaus Baagøe-Nielsen, så fylder boligforeninger nu 60 % i statistikkerne, når der i dag monteres intelligent teknologi i dansker kloakker og langs bygninger.

Det er en fremgang på 15 % i 2015.

- Trivsel, tryghed og beboernes sikkerhed er de altafgørende parametre, når flere end 450 boligforeninger i dag har valgt at udrydde rotterne i kloaknettet med dræberteknologi. Samtidig er der selvfølgelig også en økonomisk gevinst ved at rotterne ikke ødelægger kloaknettet og raserer lejligheder, siger Klaus Baagøe-Nielsen om den positive udvikling.

Forventer yderligere vækst i 2016
Både kommuner, forsyninger og boligselskaber forventes i 2016 at bidrage positivt til udviklingen hos WiseCon. Men også virksomheder inden for specielt fødevarer og medicinalindustrien er for alvor ved at komme i omdrejninger, og det forstærker væksten yderligere i de kommende år – både i Danmark og i udlandet.

- Vi har gennem de senere år investeret massivt i produktudvikling målrettet virksomheder inden for industrien, hvor især overvågning 24/7 er et vigtigt parameter. Med fremtidige teknologiske løsninger, hvor monitorering, overvågning og bekæmpelse er en integreret del af løsningen, kan skadedyrsbekæmperne langt mere effektivt end med gift sikre bygninger, fordi de hele tiden får meldinger og kan følge udviklingen, forklarer Klaus Baagøe-Nielsen.

Eksporten nu større end hjemmemarkedet
Med en eksportfremgang på 45 % blev 2015 også året, hvor eksporten for første gang overhalede hjemmemarkedet. Og eksporten er først og fremmest trukket af virksomhedernes investeringer i teknologiske løsninger.

- Lige nu er det virksomhederne i udlandet, der i højere grad end herhjemme efterspørger teknologiske løsninger som afløser for gift. Men den tendens forventer vi nu også tager yderligere fart i Danmark, efter at Miljø- og Fødevareministeriet har forbudt rottegiften i det åbne land og strammet op på brugen af gift i permanente sikringsordninger. Det tvinger skadedyrsbranchen til et paradigmeskifte, som sætter yderligere skub i udviklingen de kommende år, forventer Klaus Baagøe-Nielsen.

-los


18/1 2016