Aktuelle nyheder om byggebranchen - Kloak & afvanding

Mere tv-inspektion og DTVK-medlem

Mere tv-inspektion og DTVK-medlem

Investering i certificeret tv-inspektion skal løfte omsætningen yderligere hos Peter Meyer A/S

Del artiklen på

Kloak- og entreprenørvirksomheden Peter Meyer i Lille Skensved ved Køge med 42 medarbejdere har med en årlig vækst på 15 % de senere år vokset sig til en af Midtsjællands største kloakvirksomheder. Virksomhedens største forretningsområde er strømpeforing af kloakker, og som led i en klar vækststrategi investerer Peter Meyer nu yderligere i tv-inspektion og bliver derved medlem af Dansk TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning(DTVK).

- Vi udfører tv-inspektion og renoverer kloakker for bl.a. rigtig mange boligselskaber.  Og flere og flere af de store begynder at stille krav om certificeret tv-inspektion. Bl.a. derfor opruster vi nu med certificerede DTVK-operatører, forklarer indehaver Peter Meyer.

Unikke kompetencer og vækst
Som medlem af DTVK er der en række krav, som virksomheden Peter Meyer og medarbejderne skal opfylde. Der stilles bl.a. krav til udstyret, tv-operatørerne skal være uddannede efter DTVK standarder og skal løbende på efteruddannelse.

- Som DTVK-medlem er der jo nogle helt unikke standarder og procedurer, der skal leves op til. Bl.a. skal vi være i stand til at rapportere digitalt til kommuner og forsyningsselskabers databaser i XML-filer. Og som den eneste kontrolordning har DTVK løbende kontrol af medlemsfirmaernes Tv-produktion, som er med til at hæve standarderne herhjemme, siger Peter Meyer.

Peter Meyer understreger, at renoveringen af kloakker jo sker med udgangspunkt i tv-inspektionen, som derved er hele fundamentet for det videre forløb i forbindelse med renoveringen. Derfor er det ekstremt vigtigt, at levere præcise inspektioner og efter ensartede standarder.

- Standarderne inden for kloakrenovering hæves hele tiden, og den udvikling vil vi gerne være med til at udvikle. I takt med vi satser mere på tv-inspektion, så ligger det i naturlig forlængelse også at operere som certificeret DTVK operatør. Det er samtidig med til at understøtte vores vækst de kommende år, siger Peter Meyer.

Flere muligheder
Peter Meyer A/S udfører renovering for både kommuner, forsyningsselskaber samt forsikringsselskaber. Virksomheden er højt specialiseret i strømpeforinger og er derfor også medlem af Kontrolordningen for Ledningsrenovering.

- Fornyelse af kloakker med strømpeforinger fylder langt størstedelen af vores forretning. I forbindelse med renoveringen er tv-inspektionen jo en vigtig del - både før og efter vi har renoveret med strømpeforinger eller lagt nye rør. Ved at være en del af DTVK, så kan vi nu byde ind på flere tv-inspektionsopgaver - bl.a. kan vi nu køre tv-inspektion af de strømper, vi udfører for forsyningsselskaberne, siger Peter Meyer.

Peter Meyer havde i forvejen en fuldt udstyret tv-inspektionsbil, der lever op til standarderne hos DTVK. Peter Meyer kan køre tv fra 50-1100 mm., og bilen er udstyret med satellit-tv, hvor man sender et kamera videre op i stikledninger - en såkaldt stiktraktor.

- Vi har hele tiden kørt efter de højeste standarder, men som medlem af DTVK, så bliver vi nu officielt underlagt de højeste standarder, hvor al vores arbejde indberettes og kontrolleres, siger Peter Meyer.

-kj

Læs mere om Kloak & afvanding

7/9 2017
AfløbsrenderAfvandingBiologisk minirensningsanlægBiologisk sandfilterBrønddækslerDet beplantede filterDrænDrænklodserFlisekrydsGravekasserHåndtering af spildevandHøjvandslukkeKimasikringKloak organisationer m.v.KloakdækslerKloakeringKloakrørKrympemufferKælder beskyttelseLAR-løsningerLet brøndgodsMåle/test udstyrMufferNedsivning af regnvandNedsivning af spildevandPilefordampningsanlægPumperPumpeunitsRegnvandsfaskineRegnvandshåndteringRisteRottefælderRottesikringerRørrenoveringRørskære stativRørtrækkerSokkelforingerSpecialafdækningStrømpeforringTilbageløbssikringTilbageløbsventilUdlejningUdskillerteknikVand StopTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder