BygTek var til høring om social dumping på Christiansborg

Råddenskab hos udenlandske entreprenører undergraver den danske byggebranche

Høring på Christiansborg gav rystende eksempler på, hvordan migrantarbejdere behandles i byggebranchen. Og det bliver næsten umuligt at stoppe

Af Dan Bjerring
Christiansborg

I forbindelse med en høring på Christiansborg om ”Migrantarbejderes forhold i byggebranchen” præsenterede forfatterne bag ”Migrantarbejderes Arbejdsmiljø og Sikkerhed i Bygge- og anlægsbranchen”, Laust Høgedahl og Charlotte Hooper Overgård fra Aalborg Universitet en række rystende og skandaløse resultater af deres undersøgelser.

I rapporten præsenteres resultaterne af en undersøgelse af den udenlandske arbejdskrafts arbejdsmiljø og sikkerhed i den danske bygge- og anlægsbranche, men også forskelle i forhold til den danske arbejdskraft.

Overrepræsentation i dødsulykker
På bygge- og anlægsområdet udgør udlændinge cirka 12 – 13 procent af de beskæftigede (fra 2016 til 2022), men de rammes af cirka 37 procent af dødsulykkerne.

De sidste ti år er der sket en fordobling af antallet af migrantarbejdere i Danmark, som nu bidrager med 45 procent af den samlede beskæftigelsesfremgang fra 2013 –2023, og ikke mindst gruppen af migrantarbejdere fra såkaldte ” 3. lande” (uden for EU) vokser.

De farligste brancher blandt andre byggeriet, og her er de farligste underbrancher eksempelvis nedbrydning, hvor der stort set ikke er danskere, som udfører den slags arbejde.

Hvad med solidariteten?
Det bør også give stof til eftertanke hos fagbevægelsen, der jo - i hvert fald på papiret og i festtaler - lægger meget vægt på solidaritet, at migrantarbejderne føler en manglende kollegialitet med danskere:

- Migranterne beskriver et positivt, men distanceret forhold til danskerne, hvor der ikke er meget interaktion og kun meget sjældent udenfor arbejdspladsen. Det forringer ifølge migranterne deres egen magt vis-a-vis arbejdsgivere og dermed mulighed for at sige fra overfor farligt arbejde, konstaterer forfatterne bag rapporten.

Økonomisk afhængige
Migranterne udfører arbejde på en måde, som danskerne ikke kunne drømme om at gøre:

- Det er jo klart. For de er jo økonomisk afhængige af, at der skal mad på bordet. Danskerne ved det godt. De kender godt reglerne og ved godt, at de skal have arbejdstøj, at de skal have udstyr, at de skal have en eller to eller tre pauser i løbet af dagen. Polakker kender ikke noget til alt det, konkluderes det videre.

Sproglige udfordringer
Introkurser i sikkerhed- og arbejdsmiljø er hurtigt overstået, af og til blot en formalitet:

- Det er svært for selv de bedste arbejdsmiljøansatte at få gennemført gode arbejdsmiljøtiltag Mange arbejdsmiljøansatte er for dårligt klædt på, og sproglige udfordringer gør, at migranter udelukkes fra arbejdsmiljøorganisering, lyder det.

Rammer specielt hårdt i udenlandske virksomheder
Migrantarbejdere, som er ansat i udenlandske virksomheder, oplever de værste arbejdsmiljø- og sikkerhedsproblemer.

Det er især fraværet af danske kolleger, der har stor negativ betydning for arbejdsmiljøforhold.
Og noget kunne tyde på, at udenlandske arbejdere i byggebranchen oplever en form for rædselsregime med fyring, trusler om fyring og en dyb afhængighed til arbejdsgiveren - eksempelvis i forbindelse med boliger.

Svært ved at sige fra
Disse forhold forklarer, hvorfor arbejdsmigranter har svært ved at sige fra overfor dårlig behandling, ordrer om overarbejde, ordrer om at udføre arbejdet uforsvarligt eller udfører farligt arbejde.

Arbejdstilsynet har det svært, fordi migrantarbejderne bliver beordret til at stoppe arbejdet, forlade pladsen eller gemme sig, når Arbejdstilsynet
ankommer.

Betaler store dele af lønnen tilbage
Der er også adskillige eksempler på, at eksempelvis albanske byggearbejdere på lønsedlen får den aftalte løn, men så afkræves store dele af den udbetalte løn, når de vender hjem.

Som en repræsentant fra fagbevægelsen konstaterede, så er opfindsomheden med at finde nye huller til at udøve social dumping endnu større end muligheden for at politikerne kan nå at lukke hullerne.

Forslag fra danske Byggefag
Palle Bisgaard fra Danske Byggefag præsenterede en række forslag til at forbedre forholdene for dels migrantarbejderne og dels øge indsatsen mod social dumping:

- Sorter de brodne kar fra
- Indfør en offentlig hvidliste
- Screeningsenhed for offentlige udbud (norsk model)
- Styrk bygherren
- Indfør kædeansvar for hovedentreprenør
- Maksimalt ét led i kæden af underentrepriser – følg eller forklar
- Indfør nationalt dækkende ID-kort
- Central opsamling af data
- Inddragelse af fagbevægelsen
- Højere bøder og sanktioner –
- Resurser til håndhævelse af klausuler
- Styrkelse af fælles myndighedsindsat