Nyt tag til Nationalbanken er langt fra en standardopgaveI projektet mødes moderne krav og praktisk håndværk i en kompleks helhed. Tagløsningen spiller en vigtig rolle i at bevare bygningens arkitektoniske udtryk. Foto: Danmarks Nationalbank.

Nyt tag til Nationalbanken er langt fra en standardopgave

Som en del af den omfattende renovering af Nationalbankens fredede bygning leverer Derbigum den nye tagløsning til projektet. Selve udførelsen står KBK Tagdækning for

Midt i Indre København, mellem Holmens Kanal og Havnegade, ligger Nationalbanken – et af Arne Jacobsens absolutte hovedværker og et markant arkitektonisk vartegn. Siden 2020 har bygningen stået tom, mens en af de mest omfattende renoveringer i Danmark er i gang.

Med et budget på over tre milliarder kroner og et samlet areal på mere end 52.000 m2 gennemgår Nationalbanken i disse år en total fornyelse, der skal sikre bygningen for fremtiden uden at ændre dens udtryk.

Som en del renovering skal taget også skiftes ud, og her er det Derbigum, som skal levere det nye tag, som skal dække 5000 m2, mens det er KBK Tagentreprise, der skal stå for selve udførslen. 

Men det er langt fra et almindeligt tagprojekt. Bygningen er fredet, hvilket betyder, at den efter renoveringen skal fremstå præcis, som den altid har gjort.

– Det er ikke størrelsen på taget, der er den største udfordring. Det er, at vi arbejder på en fredet bygning, hvor alt skal passe ind i det oprindelige udtryk. Det kræver stor omtanke og de rigtige løsninger, forklarer Kenneth Sandbye, Regions Salgschef hos Derbigum.

Derbigum blev tidligt inddraget i projektet som teknisk sparringspartner. Her har opgaven været at bidrage med løsningsforslag til taget, der både lever op til nutidige krav og samtidig respekterer bygningens arkitektur og fredningsstatus.

– Vi har været med inde over i rådgivningsfasen og kigget på, hvordan tagløsningen bedst kunne udføres inden for de meget særlige rammer, siger Kenneth Sandbye.

Hvis tidsplanen holder, begynder selve tagarbejdet i februar. Her startes med etablering af stålplader, hvorefter isolering og den øvrige tagopbygning følger.

Arbejdet på Nationalbanken er samtidig præget af logistiske udfordringer. Hele bygningen er under renovering, og pladsen på byggepladsen er begrænset.

Materialer skal leveres løbende, og der er meget lidt plads til opbevaring på stedet. Det stiller ekstra krav til planlægning, koordinering og timing mellem leverandør, tagdækker og øvrige entrepriser.

– Logistikken er en udfordring i sig selv. Der er ikke meget plads at arbejde på, og materialer skal koordineres nøje, fordi hele bygningen er i gang med at blive renoveret samtidig, forklarer Kenneth Sandbye.

Renoveringen af Nationalbanken er et projekt, hvor respekt for historien, moderne krav og praktisk håndværk mødes i en kompleks helhed, og hvor tagløsningen spiller en vigtig rolle i at bevare bygningens arkitektoniske udtryk for fremtiden.

29/1 2026
  • - Fugt skal ikke først håndteres, når skaden er sket

    - Fugt skal ikke først håndteres, når skaden er sket

    tag-tagsten ›Mange skader på varme tage opstår, før tagene bliver taget i brug. Isoleringen kan blive våd under byggeriet, mens materialer, installationer og færdsel kan belaste taget. Problemerne bliver ofte først synlige flere år senere
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

    E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

    trae ›I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også en tømrermesters lidt alternative bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen
  • Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

    Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

    tag-tagsten ›Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
  • Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    tag-tagsten ›Solceller er i hastig vækst som energiløsning, og mange eksisterende tage bringes i spil. Det er en effektiv måde at udnytte bygningsarealer på, men udviklingen stiller større krav til dokumentation, projektering og udførelse, end det ofte ses i praksis
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • En moderne fortolkning af det klassiske københavnertag

    En moderne fortolkning af det klassiske københavnertag

    tag-tagsten ›Midt i København – få skridt fra Kongens Nytorv, Det Kongelige Teater og havnefronten – er Skou Gruppen i gang med et nyt tagboligprojekt i en markant ejendom på Tordenskjoldsgade 19