Aktuelle nyheder om byggebranchen - Trapper

Tager endnu et grønt trin Arbejdet med at blive PEFC-certificeret har længe været på dagsordenen hos trappeleverandøren Wood Step

Tager endnu et grønt trin

Wood Step har taget et ekstra trin med i deres grønne profil, nemlig en PEFC-certificering

Del artiklen på

Med mere end 25 år i branchen er tiden kommet til at trappefabrikanten Wood Step nu skal til at arbejde med dokumenteret bæredygtigt træ i produkterne. En PEFC-certificering har været det naturlige sted at starte. Processen fra beslutning til certificering har været nem og håndgribelig, og det har været et godt udgangspunkt, at samarbejdspartneren var PEFC-certificeret.

Men en certificering kan bruges til meget mere end intern dokumentation. Også kunderne har stor appetit på bæredygtige produkter.

- Kærligheden til godt håndværk er en stor del af kulturen hos Wood Step, og en PEFC-certificering skal være med til at sikre, at vi kan levere bæredygtige produkter til vores kvalitetsbevidste kunder. Vi har fokus på miljø og kvalitet, og derfor er det et naturligt skridt at kunne sælge produkter, som er PEFC-certificerede, fortæller direktør i Wood Step, Michael Frandsen.

På hylderne i de danske byggecentre
Wood Step sælger blandt andet loftstrapper hos mange byggecentre i Danmark, og som en loyal samarbejdspartner med flere underleverandører er første skridt taget til at sælge PEFC-certificerede loftstrapper på markedet.

- Wood Step er et godt eksempel på en virksomhed, der sætter bæredygtighed højt på dagsorden, og kan se værdien i at sælge bæredygtige produkter. De fleste danske byggecentre er i dag PEFC-certificerede, så det er et genkendeligt miljømærke, Wood Step i dag kan sælge til forbrugerne, fortæller sekretariatsleder i PEFC Danmark, Morten Thorøe.

Et anerkendt miljømærke
Wood Step leverer trapper til både store projekter og specialtrapper til mindre projekter eller private hjem. Derfor er det afgørende at have fokus på kvalitet og miljø.

- En PEFC-certificering lever op de krav, vi stiller til Wood Steps produkter, og dokumenterer at de er lavet af bæredygtigt træ. Som markedsledende indenfor produkter, som henvender sig til kvalitetsbevidste forbrugere, giver det god mening at sætte et anerkendt miljømærke på vores produkter. Med en PEFC-certificering af vores loftstrapper og inspektionslemme, er vi nået langt, siger Michael Frandsen.

Forkortelsen PEFC står for Programme for the endorsement of Forest Certification. PEFC Danmark er medlem af PEFC International, og den danske PEFC-ordning er godkendt af PEFC International, så skovejere og virksomheder certificeret i Danmark kan anvende PEFC-mærket.

-los







Læs mere om Trapper

25/9 2017