Ny direktør for Saint-Gobain Weber
Klavs Eske sætter sig i stolen som ny direktør for Saint-Gobain Weber 1.januar
Når Klavs Eske, 46, 1. januar sætter sig i stolen som ny direktør for Saint-Gobain Weber i Danmark, er det mand der både kender branchen og Saint-Gobain koncernen særdeles godt. Klavs kommer fra en stilling som salgs- og marketingdirektør for Saint-Gobain ISOVER, og før det var han ansat i endnu et søsterselskab, Saint-Gobain Gyproc, som salgsdirektør.- Jeg ser frem til at arbejde med både medarbejderne og porteføljen i Weber. Der ligger nogle store styrker i Saint-Gobain koncernen, og samlet set har vi en helt unik viden indenfor blandt andet energieffektivitet, komfort- og helhedsløsninger til byggeriet. Det er blandt andet den sammenhæng, som jeg tager med mig fra mine tidligere stillinger, og som vi skal omsætte til et fortsat øget kundeudbytte i Weber, siger Klavs Eske.
Klavs er uddannet bygningskonstruktør fra Horsens Polytechnic og har en HD fra CBS. Derudover har han blandt andet været Formand for Mineraluldsindustriens Brancheråd og medlem af styregruppen for et antal publikationer i regi af Statens Byggeforskningsinstitut.
Klavs overtager stillingen som direktør for Saint-Gobain Weber efter Torben Dyrberg, der skal lede Saint-Gobains europæiske Leca virksomhed.
-jhn