Personlige parcelhuse hitter i Nordjylland
Milton Huse åbner kontor og showroom i Aalborg. Efterspørgslen er stor i det nordjyske, og Miltons ejere finder det er helt naturligt at komme endnu tættere på kunderne
Byggefirmaet Milton Huse startede med at bygge 4 huse i 2013, og i år forventer firmaet at give 350 danske familier et nyt, velbygget og personligt hus. Og en del af dem vil blive bygget i Nordjylland.
Det er gået stærkt for Milton Huse. Efter bare 3 år er efterspørgslen så stor efter personlige parcelhuse, at det er blevet nødvendigt at åbne nyt kontor og showroom på Troensevej 4E i Aalborg Ø.
- Det er vores tredje kontor. Vi startede i Horsens i 2013; sidste år åbnede vi på Sjælland i Herlev og nu i Aalborg. Efterspørgslen er stor i det nordjyske, og vi syntes, det er helt naturligt at komme endnu tættere på kunderne, siger salgschef i Milton Huse, Anders Lambæk, der har lang erfaring i branchen.
Respekt for kundernes penge
Åbningen af det nye kontor og showroom fejres med en stor åbningsreception på Troensevej 4E i Aalborg Ø torsdag den 18. februar kl. 14.00-17.00. Alle samarbejdspartnere, leverandører, mæglere, kolleger og venner af huset inviteres til reception i de nye lokaler.
Med ca. 60 ansatte er Milton Huse kraftigt på vej til at blive en betydelig spiller på markedet for parcelhuse.
- Hos os betaler man først ved indflytning. Ikke noget med forudbetaling eller deponering. Vi sørger for, at de familier, som henvender sig til os, kan få en 100% individuel indretning. Vi har egen tegnestue og i samarbejde med den skræddersyr vores kunder deres hus med baggrund i alle de forskellige løsningsforslag, vi har og arbejder ud fra. Har kunden selv en skitse, får vi også den passet til i vores tegnesystem, forklarer Anders Lambæk.
Nordjyske arbejdspladser
- Det er vigtigt, at vi kender de håndværkere, vi har ansat. Vi skal kunne stole på det faglige niveau. Derfor bruger vi faste og erfarne håndværkere, understreger Anders Lambæk, der ser frem til at møde interesserede nordjyder og vise det store udvalg af byggematerialer i det lækre showroom på Troensevej 4E, der ligger lige ved afkørsel 25 og Humlebakken, eller ved de udstillingshuse, som enten er bygget eller er på vej i det nordjyske.
I Miltons showroom og udstillingshuse vil firmaets kunder blive mødt af de erfarne sælgere Per Uttrup og Michael Prip Olesen, der vil rådgive og vejlede dem til den rette løsning.
Milton Huse er ejet af Søren og Erik Rehnquist samt Mikael Kristoffersen. Erik Rehnquist var tidligere medejer af FM-Søkjær, som han solgte tilbage i 2006. Det nye showroom og kontor i Aalborg er en to-cifret millioninvestering i nye udstillingshuse, nye grunde, showroom og nye medarbejdere.
-cmn