Hustømrerne får ny adm. direktør
Morten Sort Mouritsen er udnævnt til ny administrerende direktør for Hustømrerne
Morten Sort Mouritsen er udnævnt til ny administrerende direktør for Hustømrerne. Morten Sort Mouritsen har en lang historie i Hustømrerne, hvor han i mange år fungerede som afdelingschef og senest som produktionsdirektør kum kort afbrudt af en tid på grunduddannelsen i frømandskorpset.
Morten Sort Mouritsen er 37 år og har en uddannelse som tømrer suppleret med uddannelse som bygningskonstruktør og en akademiuddannelse i ledelse.
Bestyrelsesformand i Hustømrerne Claus Berner Nielsen siger om udnævnelsen:
- Fra bestyrelsens side var Morten det helt rigtige valg. Morten kender virksomhedens værdier og medarbejdere indgående og havde allerede i sin tid som afdelingschef mange gode visioner for virksomheden. Han er en stærk profil med faglig indsigt, sundt menneskesyn og er derudover en meget kompetent leder, som vi forventer os store ting af.
Udnævnelsen sker i forlængelse af, at samarbejdet mellem Klaus Andersen og Hustømrerne ved gensidig aftale er stoppet.
-kj