Velux plukker ny administrerende direktør i Hempel- Jeg er glad og stolt over at få denne mulighed for at stå i spidsen for Velux Gruppen, siger den nye administrerende direktør, Lars Petersson.

Velux plukker ny administrerende direktør i Hempel

Administrerende direktør i Velux, David Briggs, har valgt at træde tilbage, og han afløses derfor af Lars Petersson, som de seneste tre år har været administrerende direktør i Hempel

Velux udnævner Lars Petersson til ny adm. dir. som afløser for David Briggs, der har valgt at trække sig tilbage. Lars Petersson er i dag adm. dir. i Hempel og tiltræder i Velux 1. november. Indtil da vil CFO, Anders Götzsche fungere som midlertidig adm. dir.

- Med Lars Petersson får Velux Gruppen en CEO med lang erfaring og tydelige resultater fra globale produktionsvirksomheder i lignende brancher. Under hans ledelse har Hempel med succes lanceret en ambitiøs vækststrategi med fokus på kunderne samt forpligtet sig til at tage førerskab inden for bæredygtighed. Jeg har fuld tiltro til, at vi har fundet den rigtige person i Lars til at lede udviklingen af Velux fremover, siger Jørgen Jensen, bestyrelsesformand i Velux Gruppen.

Før Hempel har Lars Petersson været en del af ledelsen i Inwido, en svensk producent af vinduer og døre samt i franske Tarkett, der producerer gulve. Siden 2019 har Lars Petersson desuden været medlem af bestyrelsen i Dovista, der også er en del af VKR Holding A/S.

- Jeg har beskæftiget mig med byggematerialer i to årtier og har altid beundret Velux for deres stærke brand og kvalitet – virksomheden har en stolt historik og har formået at definere en hel branche og samtidig fastholde et klart fokus på samfundsansvar. Jeg ser virkelig frem til at blive en del af Velux og være med til at sikre, at vi når de ambitiøse mål, der er defineret i strategien om både at opnå solid vækst og komme i mål med den meget ambitiøse bæredygtighedsstrategi, siger Lars Petersson.

David Briggs trækker sig tilbage
Efter fem år ved roret i Velux Gruppen trækker David Briggs sig tilbage som adm. dir. i september 2022.

- David har haft en succesfuld karriere i Velux gennem næsten 30 år, og gennem de seneste fem år, hvor han har stået i spidsen for Velux, er virksomhedens succes kun fortsat og har taget fart. Jeg beklager, at han har valgt at forlade Velux nu, men har også fuld respekt for hans beslutning om at tilbringe mere tid sammen med familien.

- Sammen med bestyrelsen og et stærkt ledelses-team har David formuleret og lanceret en ambitiøs strategi, der både skal sikre signifikant vækst frem mod 2030 og samtidig lede vejen i byggebranchen inden for bæredygtighed. Vi står fortsat fuldt ud bag den strategi, siger Jørgen Jensen.

David Briggs kalder det 'den største ære og privilegie' at stå i spidsen for og repræsentere Velux Gruppen

- Siden 2018 har vi leveret resultater, som vi alle kan være stolte af – resultater ud over hvad mange troede var muligt. Det skyldes det store engagement blandt kollegerne, men også vores partnere, vores leverandører – og naturligvis vores kunder, siger David Briggs.

- I 2021 lancerede vi en ny forretningsstrategi i Velux , som allerede er begyndt at vise resultater, og jeg er overbevist om, at vi stadig har det bedste til gode i Velux. Det er svært at forlade noget, jeg føler så stærkt for og tror så meget på, men jeg er heller ikke i tvivl om, at det er det rigtige tidspunkt for min familie og mig. Med en stærk bestyrelse og stor opbakning og støtte fra vores langsigtede aktionærer er jeg ikke i tvivl om, at Velux vil fortsætte væksten og formentlig være den bedste leverandør af byggematerialer i verden mange år ud i fremtiden, tilføjer han.

-dc

31/8 2022
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

    Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

    doere-vinduer ›På en tidligere posthusgrund midt i Vejle tager den nye bydel Gammelhavn form med boliger, erhverv og grønne opholdsrum. Projektet har ambitioner om DGNB Guld-certificering
  • Byggeskadeforsikring på vej i graven

    Byggeskadeforsikring på vej i graven

    tilbygning ›Lovforslag lægger op til at udfase byggeskadeforsikringsordningen fra 1. januar 2027
  • Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    doere-vinduer ›En omfattende renovering er i fuld gang af 99 almene boliger i Toften i Albertslund. Med afsæt i helhedsplanen renoveres og fremtidssikres boligerne med fokus på funktionalitet, komfort og bevaring af det arkitektoniske udtryk
  • En lille ændring med stor betydning

    En lille ændring med stor betydning

    doere-vinduer ›Kulturhuset Trommen har fået nyt liv gennem en opgradering af ovenlysvinduerne. Med genbrug af den eksisterende konstruktion og nye glasløsninger er lysoplevelsen markant forbedret uden at lukke huset eller gå på kompromis med arkitekturen
  • Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    doere-vinduer ›Den velkendte, men fiktive bygning fra tv-serien Badehotellet er opført i virkeligheden og breder sig over 900 kvadratmeter fordelt på tre etager med originale dekorationer og kulisser fra filmstudierne
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    doere-vinduer ›Boligkarreen Solhverv tilbyder beboerne en hverdag, hvor det gode naboskab og livskvalitet er i fokus. Karreen er centreret omkring solens bane fra øst til vest og fokuserer på at integrere det rå, naturlige og autentiske i det arkitektoniske udtryk