28 verdensnyheder på VandmesseVandTek 2012 byder både på ministerbesøg, vådområd

28 verdensnyheder på Vandmesse

158 udstillere er klar til VandTek 2012 i Odense, hvor der også præsenteres 28 verdensnyheder

Politisk debat, øget eksport, vandplaner og ikke mindst verdensnyheder står i kø, når VandTek åbner dørene for anden gang i dagene 20.-23. november i Odense Congress Center.

158 udstillere er allerede klar og, det bugner af nyheder. Messens nyhedskatalog Vandmærket vidner om en branche fyldt med innovation og udviklingsvilje. I alt 28 verdensnyheder er med på messen, hvor de besøgende får mulighed for både at se, røre og spørge.

- Det er positivt, at det igen er lykkes at stable VandTek-messen på benene med en samlet vandbranche og derved skabe et fælles fyrtårn. Vi glæder os samtidig over det flotte antal af nyheder og over den store opbakning, interesse og engagement, der er til messen, fortæller VandTeks projektansvarlig Vibeke Birk, MCH. Hun fortæller at messen også byder på både politisk mini-topmøde, vandplaner og et i øvrigt stærkt konferenceprogram

Opfører vådområde på 250m2

Temaet "Fra vandplaner til virkelighed" er gennemgående på både konferencerne og messens oplevelsesområde. Her opbygges et 250 kvadratmeter stort vådområde med daglige demonstrationer fra branchens aktører.

- Det er utroligt vigtigt, at man tænker hele vandkredsløbet sammen, når konkrete projekter skal føres ud i livet. Med klimaforandringerne vil vi se ændringer i vandkredsløbet, såsom mere voldsom regn og dermed udvaskning af næringsstoffer til vores vandløb, søer, fjorde og havet. Der kræver flere tiltag for at vi kan opnå en bedre vandkvalitet. Herunder etablering af vådområder, som skal være med til at omsætte næringsstofferne, fortæller faglig konsulent på VandTeks temaområde, Gyrite Brandt.

Ministerbesøg og mini-topmøde

Miljøminister Ida Auken vil officielt åbne VandTek og møde branchens repræsentanter. Her vil hun også runde et politisk mini-topmøde, der finder sted på messen med deltagelse fra vandselskaberne, kommunerne, Christiansborg og branchens medlemmer. Her skal man drøfte de kommende opgaver og udfordringer omkring realiseringen af vandplanerne.

- Vandet er vores helt store udfordring i disse år, udtaler Nikolaj Sveistrup, chefkonsulent i KL Teknik og Miljø og fortsætter:

- Det er politisk vigtigt at sikre et rent vandmiljø, rent drikkevand og et robust Danmark gennem konkret klimatilpasning. Derfor finder vi i KL, at kombinationen mellem den politiske diskussion og de praktiske løsninger er essentiel for den fornødne handling, der skal til nu. Vandet giver også muligheder for at styrke den grønne omstilling lokalt og sikre flere blå jobs i kommunerne.

Priser for millioner

I forbindelse med VandTek 2012 uddeles der flere priser. Blandt andet kåres vinderen af G.O. Andrups Grundvandspris. Ligeledes SSTT No-Dig Miljøpris, DANVAs Energipris og VTUF (Vandsektorens teknologiudviklings fond) uddeler bevillinger for 20 mio. kroner.

-jhn

Fakta om VandTek

Det er anden gang, VandTek-messen finder sted. Første gang var i 2009. VandTek 2012 er skabt i fællesskab med MCH Messecenter Herning og DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), Dansk Miljøteknologi, SSTT (Scandinavien Society For Trenchless Technology), FVD (Foreningen af Vandværker i Danmark), STF (Spildevandteknisk Forening) og Dansk Byggeri – Rørtekniksektionen, KL Kommunernes Landsforening og som konferencearrangør Danish Water Forum.

18/10 2012
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød