30.000 timers uafbrudt arbejde uden nedbrud30.000 timer på bagen uden at kny. Komatsu WA600-g

30.000 timers uafbrudt arbejde uden nedbrud

Komatsu-gummiged får afløsning efter fem års uafbrudt arbejde

24 timer i døgnet syv dage om ugen. Sådan har tilværelsen været stort set uafbrudt i fem år for en Komatsu WA600 gummiged, som nu træder en anelse i baggrunden efter en imponerende indsats.

For fem år siden købte firmaet Central Earthmowing i Geraldton i Australien den nye gummihjulslæsser til at fodre en knuser. Det har den så gjort med maskinførere på dobbelt-skift. Og uden nedbrud. Komatsu’en har klaret sig med almindelig service i de 30.000 arbejdstimer.

Der var da heller ingen tvivl, da entreprenørfirmaet skulle finde en afløser for Komatsu WA600. Der er nu indkøbt en ny gummiged af samme mærke, så den seje forgænger kan trække sig lidt tilbage til en backup-funktion.

Tunge opgaver

Det familieejede entreprenørfirma Central Earthmowing tager sig af en bred vifte af tunge entreprenøropgaver i det vestlige Australien. Blandt andet byggemodning, vejbygning og minearbejde. Foruden de to WA600 gummigeder, har firmaet yderligere 12 andre Komatsu-maskiner i stalden.

- Efter 30.000 timers drift stort set uden reparationer, ønskede vi at opgradere maskinens transmission og ville så benytte lejligheden til også at hovedreparere motoren, selv om den faktisk kørte udmærket, forklarer entreprenørfirmaets administrerende direktør, Craig Patterson.

Den oprindelige WA600 har haft hovedrollen som den primære læssemaskine i entreprenørfirmaets opgave for mineselskabet MMG Golden Grove. Med seks kubikmeter i skovlen har den læsset og flyttet materialer til knuseranlæg over distancer på typisk mellem 60 og 200 meter. Tunge materialer på omkring tre tons pr. kubikmeter. Gummigeden har slidt tre skovle op i løbet af de 30.000 timer.

Respekt!

Hos den danske Komatsu-importør, Scantruck A/S i Skive, har salgschef Henrik Kirketerp-Møller bemærket den usædvanlige præstation i Australien. Og gummigeden på den anden side af jordkloden vækker respekt.

- Australsk minedrift stiller naturligvis krav til maskineriet, som vi næppe kan sætte os helt ind i. Ret beset burde det vel ikke være muligt at køre 30.000 timer stort set uafbrudt med en maskine under så barske betingelser. Men det er naturligvis rart at vide. Specielt når vi jo selv også har Komatsu WA600-læsseren på repertoiret her i Danmark, siger Henrik Kirketerp-Møller.

-los

11/6 2012
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød