Advarsel: Risiko for snyd med varemærkefornyelser
Håndværksrådet advarer mod overtakseret faktura fra Varemærke Organisationen Danmark A/S
Firmaet Varemærke Organisationen Danmark A/S har sendt breve ud til virksomheder og tilbyder at forny virksomhedens varemærke. Prisen for dette er 9.750, kr. Til sammenligning koster det kr. 2.350,- kr. at forny sit varemærke direkte hos Patent- og Varemærkestyrelsen.
Så det er altså lidt af en overpris at betale, når man står overfor at skulle forny virksomhedens varemærke.
Man kan forny sin varemærkeret direkte hos Patent- og Varemærkestyrelsen eller igennem diverse varemærkerådgivere og fornyelsesvirksomheder. Og det er her, Varemærke Organisationen Danmark A/S gør sin entré på markedet.
Ifølge dagbladet Børsen er Varemærke Organisationen Danmark A/S, der på de officielt udseende breve til virksomhederne angiver at have adresse på Lautrupshoej 1-3 i Ballerup, ikke registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen herhjemme, men i Den Dominikanske Republik og drevet fra Barcelona i Spanien.
Chefjurist i Håndværksrådet, Jeppe Rosenmeier, forklarer til DR Nyheder, at firmaet ikke bryder loven, når de sender en faktura og leverer ydelsen.
Det er således op til hver enkelt virksomhed at sikre sig mod de overtakserede opkrævninger.
- Spørgsmålet er jo om de overskrider grænsen, de går i hvertfald til grænsen. Så rent juridisk er der ikke noget at komme efter. Men det er en omgang fup og svindel, som man må advare imod, siger chefjurist Jeppe Rosenmeier til DR Nyheder.
tøtte