Ansæt en udsat ung og tag et socialt ansvarSimon Falk Hansen (th) havde stor glæde af partner

Ansæt en udsat ung og tag et socialt ansvar

En partnerskabsaftale, hvor en ’udsat ung’ ansættes på en byggesag udbudt af kommunen, giver den unge mod på arbejdslivet - og entreprenører mulighed for gratis at få en social profil

Der er en stor gruppe unge, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. skyldes problemer af social karakter, ofte med rod i opvæksten, eller at man er havnet i det forkerte selskab og har fået nogle pletter på straffeattesten.

Udover dette kan det også skyldes, at man ikke har haft en god skolegang - og uden den står man oftest bagest i køen, både når det gælder ordinært arbejde, uddannelse eller praktikpladser.

I en tid, hvor der er rift om jobs og praktikpladser, er odds’ne for denne gruppe blevet endnu hårdere, og derfor er det endnu vigtigere, at der gøres noget for at de unge ikke bliver hængende i kontanthjælpssystemet, men kommer ud på arbejdsmarkedet og lærer, hvordan man begår sig på det – også fordi der om føje år faktisk bliver mangel på arbejdskraft.

Skal kun åbne døren

19-årige Simon Falk Hansen er en af de unge, der kunne være blevet tabt på gulvet.

Han havde svært ved at sidde stille i skolen, og var ikke god til at komme op om morgenen. I dag er han i lære som VVS’er, og det ville han højst sandsynligt ikke være, hvis ikke det var for den partnerskabsaftale, Næstved Kommune og virksomheden Dansikring har indgået.

Aftalen udspringer af projektet ’Go-For-It’, som Dansikring har bragt på banen. Et projekt, der i korte træk går ud på, at en ’udsat ung’ bliver tilknyttet en byggeplads ofte en bygherre med underentreprenører og her bliver han introduceret til denne arbejdsplads forskellige faggrupper og prøver disse på egen krop. Finansieringen står kommunen for, da den betaler de unges kontanthjælp.

Helt enkelt kan man sige, at det eneste virksomhederne skal gøre, hvis de vil med i ordningen, er at åbne døren for projektets unge. Ansvaret for den unge påhviler nemlig den mentor, som Dansikring har tilknyttet den unge:

- Mentoren lærer den unge at stå op om morgenen, smøre madpakke og komme til tiden. I arbejdstiden er mentoren til rådighed for den unge og formidler kontakten til de enkelte faggrupper på byggepladsen, fortæller René Vesterlund, project manager i Dansikring.

60 % kommer videre

Et af målene med hele projektet er at få den unge videre i uddannelse eller job, og det sker ved at mentoren sammen med den unge søger praktikplads eller job og kontakter fagforening og a-kasse. Det kan dog også være helt andre ting, mentoren hjælper med, såsom at skaffe den unge en lejlighed eller hjælpe med at rydde andre barrierer af vejen. Og de unge kommer faktisk videre:

- Inden Go-for-it gik i gang, var et af succeskriterierne, at mindst 40 % af de udsatte unge i projektet efterfølgende skulle have enten job-, uddannelses- eller lærepladstilbud, men det har siden vist sig, at det er tilfældet for hele 60 %, og det er en statistik, vi godt kan være tilfredse med, siger René Vesterlund.

Dansikring har den koordinerende rolle mellem den unge, kommunen og andre aktører.

- Vores partnerskabsaftale giver virksomhederne chancen for at tage et socialt ansvar, uden at de skal bruge ressourcer på det, forklarer René Vesterlund.

Aftalen tilgodeser altså både den unge, der sluses ind på arbejdsmarkedet, og virksomhederne, der får en mere markant social profil. Tilbage står så spørgsmålet om, hvad kommunen får ud af partnerskabsaftalen?

- For hvert ungt menneske, der via Go-For-It projektet lærer at klare sig selv, sparer kommunen omkostninger til kontanthjælp, sagsbehandlere med meget mere. Det er en investering i vores alles fremtid. Vi ved at der på sigt bliver brug for arbejdskraft, og projektet er med til at sikre at flere bliver klar til at tage deres personlige del af dette fælles ansvar. Det er en langsigtet investering, men en rigtig god én, fastslår René Vesterlund.

tibu@odsgard.dk

8/12 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød