Arkitekter presses hårdt af offentlige bygherrer
Dansk Arkitektvirksomheder opfordrer det offentlige til at anvende deres købermagt mere intelligent
- Offentlige indkøb bør baseres på rimelige og velafbalancerede aftaler ogudbudsgrundlag
Det fastslår direktør i Danske Arkitektvirksomheder, Christian Lerche i et indlæg i byggemagasinet BYGGERI, som netop er udkommet.
- Jeg ville ønske, at de offentlige bygherrer ville udnytte deres uomtvistelige købermagt langt mere konstruktivt og intelligent. Stærke og dygtige indkøbere kan sagtens være med til at skabe nyudvikling og innovation i byggeriet, fremme nye samarbejdsmodeller eller højne kvaliteten af det byggede miljø til glæde for de borgere og skatteydere, som pengene kommer fra, understreger Chr. Lerche i BYGGERI.
- Desværre ser vi flere og flere eksempler på, at offentlige udbydere i stedet udnytter deres købermagt til at presse tilbudsgiverne urimeligt på aftalevilkårene. Min kritik går ikke på de lavere priser, men på alle de kvalitative udbuds- og konkurrencevilkår.
Offentlige bygherrer kræver fravigelser af de kendte standardbetingelser ,som f.eks. ABR 89, og egne risici væltet over på arkitekterne, påpeger Chr. Lerche.
”fortsætter…”
- At tryne tilbudsgivere er at lægge gift for samarbejdsrelationerne og det går i sidste ende også ud over den stærke køber selv. Når aftalevilkår ensidigt er formuleret til fordel for bygherren, kan det ikke undgå at gå ud over den gensidige tillid, som er helt vital for et langvarigt samarbejde i en byggesag.
Offentlige indkøb bør baseres på rimelige og velafbalancerede aftaler og udbudsgrundlag. Udarbejdelse af paradigmer til aftaler og vilkår bør foregå i samarbejde med brancheorganisationer. Det kan sikre at sædvaner og kutymer indarbejdes således at der er genkendelighed og ensartethed.
Alle parter bør kunne enes om en rimelig fordeling af risici og ansvar mellem bygherre og tilbudsgiver.
Når aftalevilkår ensidigt er formuleret til fordel for bygherren, kan det ikke undgå at gå ud over den gensidige tillid, som er helt vital for et langvarigt samarbejde i en byggesag, fremhæver Chr. Lerche.
- Der er en stor risiko for, at kompetente arkitektvirksomheder vil afholde sig fra at byde på opgaver, som må forventes at komme til at indtage markante positioner i det offentlige rum mange år fremover. Sat på spidsen indsnævres konkurrencen til de allermest ressourcestærke bydende, og deres ressourcer bruges i stigende omfang på ikke-værdiskabende forholdsregler, kontrol og spild, siger Chr. Lerche.
- Noget af det mest triste ved udviklingen er, at mange af de vilkårsforringelser, vores medlemmer oplever, er unødvendige: Bygningerne bliver hverken bedre eller billigere, konstaterer Chr. Lerche i byggemagasinet BYGGERI.
tøtte