'Arkitektonisk kogebog' for det nordiske køkkenDer måtte ikke sættes så meget som et søm i det fr

'Arkitektonisk kogebog' for det nordiske køkken

3XNs indretning af restaurant NOMAs madlaboratorium forener gastronomiens og arkitekturens kreative verdener i en moderne fortolkning af nordisk æstetik.

Med status som verdens bedste restaurant på den anerkendte rangliste theworlds50best.com bliver kravene til kreativitet og nytænkning i NOMAs køkken ikke større, og derfra opstod behovet for et inspirerende madlaboratorium, hvor kokkenes innovative arbejde med nomas køkken kunne være det eneste fokus.

Denne opgave gik til 3XNs innovationsenhed, GXN, hvis eksperimentelle design, matchede NOMAs nytænkende gastronomi.

- Vi har været glade for at arbejde med GXN om transformationen af vores gamle selskabslokale. Resultatet er rigtig godt, og det har tilført både rummet men også organisationen liv og inspiration, udtaler stifter og køkkenchef for NOMA René Redzepi.

Leder af GXN, Kasper Guldager Jørgensen, kalder selv projektet for en arkitektonisk kogebog og fortæller om samarbejdet:

- Det er en parallelverden, vi har bevæget os ind i. NOMAs dedikerede og kreative engagement indenfor gastronomien, minder på mange måder om GXN’s eksperimentelle leg med nye materialer og metoder i arkitekturens verden.

Nordisk, råt og legende

NOMA Lab ligger sammen med restauranten i det totalfredede pakhus, Nordatlantens Brygge på Christianshavn. Det betød, at GXN skulle indrette rummet, uden at sætte så meget som et søm i gulv eller væg. Løsningen blev et interiør med udgangspunkt i fire centrale multifunktionelle opbevaringsmøbler, som består af over femhundrede unikt udformede bokse i træ.

Møblerne bugter sig legende gennem rummet, og på den måde inddeles de 200m2 i mindre enheder, der giver plads til madlaboratorium, urtehave, personalestue, kontor. Det på en gang rå og enkle interiør, indfanger gennem farver og form en særlig nordisk æstetik, og naturligvis er alt også udført i nordiske materialer.

De frie og organiske former fremhæves af integrerede lyskilder, der også tilfører indretningen lethed. Den øvrige belysning kommer fra GXNs STAR lamper, hvis reflekterede lys kaster krystalklare mønstre på deres omgivelser.

Tredimensionelt puslespil

For GXN har projektet været et eksperiment med digitale designmetoder.

- Til opgaven udviklede vi et levende software, som gjorde det muligt at sende tegningerne direkte til fabrikation fra computeren. Det svarer lidt til at printe en tekst, man selv har skrevet, her har vi bare printet møbler i stedet for, forklarer Kasper Guldager Jørgensen om designmetoden.

I praksis betød det, at indretningen blev leveret som et tredimensionelt puslespil på over 5000 dele, der blev samlet uden hjælp fra håndværkere.

Det er dog ikke hele interiøret, som er gået direkte fra computer til print, således har både GUBI og Gaggenau været store partnere og leveret interiør til NOMA Lab.

-tibu

29/2 2012
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød