Bæredygtigt betontag på turné
Mød fremtidens tagløsninger på roof tour i hele landet
Fremtidens store samtaleemne bliver tag, hvis det står til den danske tagproducent Monier. Virksomheden drager netop nu på en landsdækkende tourné for at vise danskerne, at det er slut med at tale om samtalekøkkener og feng shui i haven. Det nye fokus skal ligge på taget, og Monier er klar med gode råd og spændende løsninger, når den såkaldte roof tour lægger vejen forbi ni danske byer.
- Taget er et fremragende designelement, som virkelig er vigtigt at tage i betragtning, når der enten skal bygges nyt eller renoveres. Det gør for eksempel en stor forskel for udseendet på et hvilket som helst hus, når man vælger en bølgeformet tagsten eller en tagsten, der er helt plan. Vi vil gerne skabe øget fokus på taget som mere end bare husets top, forklarer Jesper Dybdahl Jensen, key account manager hos Monier Danmark.
Han forklarer, at der er stor bredde i fremtidens tagløsninger.
- Det vil vi gerne vise, mens vi samtidig tilbyder vores ekspertise over en helt uforpligtende snak. Uanset om man er tagdækker, håndværker, byggefirma, arkitekt eller husejer, der gerne vil vide mere om tage, er man velkommen til vores gratis arrangement, siger Jesper Dybdahl Jensen.
Samtidig er fremtidens tag, herunder solvarme, isolering, energiforbrug mv. til debat for både håndværkere, arkitekter og andre fagfolk.
Monier benytter også den stort anlagte roof tour til at fortælle om de produkter, som fremtiden kommer til at byde på på tagfronten. Blandt andet udvikler virksomheden for tiden forskellige produkter til solvarme og isolering, og mindst lige så spændende er den nye tagsten Auranox, som forbrugerne også kan stifte bekendtskab med hos Monier.
Auranox er en let betontagsten, der gennem overfladen nedbryder giftige udstødningsgasser og samtidig modstår alger, UV-stråling og sur regn. Når tagstenen kommer i kontakt med kvælstof, starter en nedbrydningsproces, der omdanner giftstofferne til normalt salt, der så skylles bort med regnen. Det betyder blandt andet mindre algedannelse på taget. Tagstenen fås i rød og åbner for et væld af unikke tagløsninger.
tøtte