Bascon sætter turbo på byplanlægningLars Svenningsen, Michael Sloth, Anne Mette Boye o

Bascon sætter turbo på byplanlægning

Bascon har købt den århusianske virksomhed Metopos – By og Landskabsdesign med 12 medarbejdere

Rådgivningsfirmaet Bascon har netop købt den århusianske virksomhed Metopos – By og Landskabsdesign med 12 medarbejdere. Målet er at sætte turbo på en fælles vision om større sammenhæng mellem byggeri og by- og landskabsplanlægning og styrke Bascons rådgivning hele vejen fra idé til færdigt byggeri.

- For beboere og brugere hænger oplevelsen af et byggeri tæt sammen med rummet mellem bygningerne. Derfor skal man som rådgiver have en helhedsforståelse af sammenhængen mellem byggeri og byplanlægning, og det er denne helhedsforståelse, vi nu styrker markant med opkøbet af Metopos, siger adm. direktør Lars Svenningsen fra Bascon.

Med opkøbet af Metopos bliver Bascon godt 110 medarbejdere på kontorerne i Århus og København. I forbindelse med opkøbet træder Metopos’ stiftere, byplanlæggerne Anne Mette Boye og Trine Skammelsen, ind i Bascons ledergruppe.

”fortsætter…”

Metopos har på kun fem år skabt sig en førende position inden for by- og landskabsdesign i Danmark. Firmaet er netop af Børsen kåret som Gazellevirksomhed og har oplevet stabil vækst og gode resultater siden etableringen.

På referencelisten står bl.a. vision og strategi for omdannelsen af Østre Havn i Aalborg, midtbyplaner for Horsens og Herning samt masterplan og procesplan for den nye bydel Musicon i Roskilde. Netop den store erfaring med stadierne forud for byggeprocessen var central for opkøbet.

- I Bascon ønsker vi i endnu højere grad at tilbyde rådgivning hele vejen fra idé til færdigt byggeri, og her har Metopos nogle uvurderlige erfaringer inden for blandt andet behovsanalyse i idefasen. Sammen kan vi nu yde helhedsorienteret rådgivning om udvikling af det komplette fysiske miljø ved eksempelvis større byggerier, siger Lars Svenningsen.

I Metopos forklarer medstifter Trine Skammelsen, at opkøbet er en unik mulighed for at udvikle firmaets rådgivning i tæt samspil med Bascons rådgivere og dermed nedbryde siloerne mellem byplanlæggere og bygherrerådgivere.

- Branchen har generelt et stort potentiale for at nedbryde de siloer, som mange steder findes mellem byplanlægning og bygherrerådgivning. Der er store fordele for alle parter ved at tænke langt mere tværfagligt og helhedsorienteret, og det er disse fordele, vi høster ved at gå sammen med Bascon, siger Trine Skammelsen.

Som eksempel nævner Trine Skammelsen de danske midtbyer og havne, som mange kommuner gerne vil omdanne til levende og vitale bydele.

- Her er det helt centralt at kunne levere både visionære bud på udformningen af bygninger og byrum, at kvalificere de planlægningsmæssige strukturer, skabe gode rammer for livet i og mellem husene og sikre rentabilitet og soliditet i en ofte langvarig implementeringsfase. Her vil vi kunne favne hele projektet og processen, siger Trine Skammelsen.

Metopos’ medarbejdere flytter fysisk ind hos Bascon ved årsskiftet, og firmaet fortsætter under navnet ”Metopos – en del af Bascon”. Parterne ønsker ikke at offentliggøre salgsprisen.

tøtte

9/9 2010
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød