Bauhaus satser på erhvervskunder
Håndværkere skal fremover vænnes til at tænke på Bauhaus, når de mangler byggematerialer og værktøj
Bauhaus satser nu hårdt på den professionelle del af byggebranchen med det nye koncept Proff Service, der lanceres i 8 af Bauhaus’ 15 byggevarehuse. Udvidet sortiment, lange åbningstider samt faglig sparring skal være med til at lokke erhvervskunderne til.
Når byggepladsen mangler grej til et projekt, er det sjældent en enkelt spand eller en håndfuld skruer som den almindelige forbruger. Bauhaus udvider derfor både åbningstid og sortiment og giver byggebranchen mulighed for at hente store mængder af varer ud fra løftet om, at Bauhaus altid har varen på lager i stort antal.
- Vi satser på at blive den foretrukne leverandør med den nye Proff Service. Vores fagkunder vil opleve et anderledes Bauhaus, som er målrettet deres behov, og derfor tør vi godt tro på, at det kan skabe omsætning, også i disse tider, siger adm. direktør Mads Jørgensen, Bauhaus.
- Vi skal være der, når håndværkere og andre professionelle har brug for os. Det betyder, at vi skal have varerne på lager i store mængder, ligesom vi skal holde åbent fra morgenstunden. Vi har udvidet sortimentet betragteligt på en hel del områder, så man med det samme kan tage varer med, der normalt skal bestilles hjem, forklarer Mads Jørgensen.
”fortsætter…”
Det er byggevarehusene i Glostrup, Herning, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Ishøj, Randers og Viby, der tilbyder den nye Proff Service til håndværkere og andre med behov for udvidet sortiment og lange åbningstider.
- Vi har ansat en række nye medarbejdere for at kunne leve op til de krav, som professionelle håndværkere stiller til blandt andet rådgivning. Det er folk, der har en solid baggrund i vores branche eller i byggebranchen, så de har en udvidet forståelse for håndværkerens ønsker om for eksempel hurtig levering, store mængder varer og kvalitetsprodukter, siger Mads Jørgensen.
De nye ansatte i Proff Service-afdelingerne vil endvidere opsøge håndværkere, boligforeninger, viceværter med flere i de kommende måneder for at gøre opmærksom på, at Bauhaus nu er til stede i lokalområdet med et nyt og bredt sortiment til det professionelle marked.
- Vores fagkunder har et ønske om, at vi skal være deres forlængede arm, fagligt set. De ved, hvad de skal bruge, og de har behov for hurtig ekspedition og sparring, hvis der for eksempel er kommet et nyt produkt, eller vi har et godt tilbud, forklarer Mads Jørgensen.
Bauhaus’ Proff Service indebærer:
• 12 pct. prisgaranti, hvis du finder varen billigere et andet sted.
• Vi har altid varerne på lager – og i store mængder.
• Fem års garanti på alt el-værktøj.
• Åbningstider fra 06.00-20.00.
• Leveringsservice.
• Drive-in i 8 byggevarehuse.
• Udvidet faglig sparring med fagpersonale i erhvervsafdelingen.
tøtte