Beton kan også være eksklusiv og smukDe 32 forskellige betonoverflader, Line Kramhøft h

Beton kan også være eksklusiv og smuk

Tekstildesigner Line Kramhøft har gjort beton smuk og levende ved at tilføre nye overflader med relieffer, mønstre og nuancer

Som udgangspunkt er designer Line Kramhøft optaget af materialers overflader, og hvordan man kan forvandle de overflader. Siden 1998 har hun arbejdet en del med tekstildesign i især Danmark og Japan, men for to år siden fik hun øjnene op for beton.

- Jeg har som så mange andre lagt mærke til, at beton fremtræder gråt, koldt og kedeligt, og da jeg lavede en brugerundersøgelse blandt beboerne i Gellerupparken, er det jo også det folk siger om beton. Altså med mindre man er arkitekt og har et mere æstetisk forhold til materialet, siger Line Kramhøft.

For to år siden tog hun kontakt til betonproducenten Spæncom, der straks var med på ideen om at gøre beton smukt, vedkommende og interessant. Også cementproducenten Aalborg Portland og Realdania blev kontaktet, og snart havde Line Kramhøft sin egen backinggruppe, der stillede op med teknisk viden, faciliteter, mandskab og ikke mindst penge. Og beslutningen om at medvirke aktivt i udviklingsprojektet var ikke svær at tage, mente man hos Spæncom.

- Vi ved jo godt, at beton har et gråt og trist image. Det er sådan lidt ghettoagtigt, og vi havde lyst til at slå lidt til de fordomme, der er overfor beton. For man kan jo trylle med det, så det bliver et mere blødt og spændende materiale, siger salgschef i Spæncom, Carsten Møller.

Industrielle unikaløsninger

Line Kramhøft har bl.a. arbejdet med støbeteknikker på Spæncoms fabrikker, hvor hun har tilført forskellige toner til overfladen, ligesom hun har arbejdet med at putte forskellige træ- og metalliske materialer i betonen, for at give det en anden struktur og et andet udtryk, og for at se hvordan det gik i spænd med betonen.

- Styrken i projektet er, at jeg som designer arbejder ud fra det æstetiske, hvor jeg kan skabe unikaløsninger alt efter ønske fra arkitekt eller bygherre. Men jeg går også ud over det at være kunstner, så produktet bliver industrielt, forklarer designeren, der i oktober udstillede 32 bud på overflader i beton på Arkitektskolen i Århus.

Fortsætter...Meget projektorienteret

Både designeren og Spæncom kan se mange muligheder for den smukke beton: industribygninger, domiciler, boligkomplekser, private boliger, broer, børnehaver, skoler og institutioner kan alle få glæde af de forskelligt designede moduler, der med tiden vil blive produceret på bestilling.

Planen er, at Line Kramhøft vil arbejde individuelt med betonens design ud fra bygherrens eller arkitektens ønsker, så mønstre, udtryk og struktur kan tilpasses det enkelte projekt. Både i forhold til, om det forskønnede betonelement skal bruges til facader eller som indvendige vægge, eller hvilke ønsker kunderne har til udsmykningen. F.eks. kan opgange i boligblokke få hvert deres design, eller mødelokaler kan adskilles ud fra, hvilket slags design der er i betonen.

- Det bliver meget byggeprojektorienteret, og vi har allerede fået en del henvendelser fra en bred vifte af arkitekter samt nogle bygherrer. Det her giver arkitekterne mulighed for fornyelse, for at træde ud af de vante roller. Det giver nye muligheder for branchen, og nye muligheder for at gøre betonbyggeriet mere spændende og anderledes, end vi plejer, siger Carsten Møller fra Spæncom, der i ca. halvandet år har stillet mandskab, viden og faciliteter til rådighed for designerens udviklingsarbejde.

- Vi synes, det er spændende, men det har også givet os nogle udfordringer rent praktisk. Vi skal tænke hele processen i gennem på en anden måde, for der skal tages specielle hensyn til hver type. Så vi vil bruge energi på hvert enkelt projekt i forhold til, hvad arkitekt og bygherre vil have, siger Carsten Møller, der forventer, at der vil være aktuelle projekter i gang om ca. et år.

louise@odsgard.dk

Funky beton

Også betonelementfabrikken Confac i Randers kan levere betonelementer i forskellige farver og med ønskede mønstre under overskriften Funktionel og funky beton. Her arbejder man efter en patenteret teknik udviklet af den finske virksomhed Graphic Concrete, hvor man støber unikke mønstre i betonelementernes overflader. Elementerne støbes med almindelige støbeforme. Heri er der lagt en foliemembran, der smøres med formolie og retarder, så man kan styre, hvilke områder der skal størkne, og hvilke der skal bearbejdes til et bestemt mønster.

7/11 2008
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød